Aktie-åbning: Mærsk sejler forrest i positivt marked
Penge Af
Onsdag starter som ventet positivt og med Mærsk-aktierne i topfeltet, efter at koncernens olieben har fundet beskæftigelse i fire år til et boreskib. Genmab, Coloplast og Novozymes stiger ligeledes fra start, uden at der er nyt fremme om selskaberne.

Det danske C25-indeks, der har været toneangivende siden 18. december sidste år, ligger efter ti minutters handel onsdag 0,2 pct. højere i indeks 1150,65. Tirsdag steg det 0,3 pct.

Kursbevægelserne er små og ingen større end 0,8 pct. ved åbningen.

Positive vinde fra USA, der forplantede sig over Stillehavet til Asien i nattens løb, er basis for de stigninger som de europæiske aktier helt som ventet er åbnet med onsdag. Dagen har ikke nogle skemalagte selskabsspecifikke nyheder på dagsordenen, og medierne er jule-nytårs-tynde uden nyheder, der kan påvirke enkeltaktier.

MAERSK TIL TOPS EFTER DRILLING-ORDRE

Maersk Drilling indgik i december en aftale med den ghanesiske afdeling af Tullow Oil. Aftalen gælder for boreskibet Maersk Venturer og ventes at træde i kraft fra februar og dækker udviklingsboring på offshorefelterne Jubilee og TEN i Ghana. Det oplyste selskabet tirsdag efter børstid.

Mærsks B-aktien stiger 0,9 pct. til 11.055 kr.

VESTAS KAN IKKE HOLDE DAMPEN OPPE

Vestas kan ikke fastholde den positive start fra tirsdag efter fredagens ordreboom, men ligger i bunden med et fald på 0,2 pct. til 438,90 kr. ved åbningen. Fredagens ordreannonceringer bragte årets ordrer op på 10.691 megawatt. Tallet omfatter ikke bunken af uannoncerede ordrer for fjerde kvartal, som Vestas først offentliggør omfanget af i sit årsregnskab. Dermed har selskabet allerede inden de uannoncerede for fjerde kvartal slået den ordrerekord på 10.494 megawatt, som blev opnået sidste år.

PANDORA PRESSET FREM MOD HANDELSOPDATERING

Pandora er fortsat i fokus. Tirsdag endte aktien i den lidt mere kedelige ende af C25 med et fald på 1,1 pct. til 668 kr. Onsdag stiger den 0,2 pct. til 669,60 kr.

Der er ikke noget selskabsspecifikt fremme om smykkeselskabet, men ifølge Danske Banks chefhandler Mads Zink kunne kursfaldet tirsdag hænge sammen med usikkerheden, der vil være frem mod den handelsopdatering, som Pandora udsender forud for sin kapitalmarkedsdag 16. januar.

AMBU OP EFTER SPLIT

Uden for C25 får Ambu opmærksomhed. Aktien starter onsdag i et helt nyt kursleje på børsen, da aktien er splittet i fem og derfor alt andet lige bør handle til en værdi tæt på en femtedel af tirsdagens slutkurs, svarende til omkring 109 kr. Aktien stiger 4,5 pct. fra det niveau til 114 kr.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Biotekkomet stiger 40 pct efter gennembrud i kamp mod dødelig muskelsygdom

Har Danmark verdens bedste restaurant? Det bliver afgjort i aften

Kineserne svarer igen på amerikansk toldmur: "Trump ved, at han er oppe mod en formidabel modstander"

Aktier: Mærsk og DSV blev trukket ned af ulmende handelskrig

Her er Mette Bocks ultimatum til de røde partier: Tag imod det eller forlad medieforhandlingerne

Nets køber polsk e-betalingsselskab for 550 mio kr

Jyske Bank sender ny investor-robot i kamp mod Danske Banks June - og bliver en tand dyrere

Investeringsstrateg: Vores kærlighed til bankaktier er vokset

Unge sætter pengene i mursten: Tre grunde til de gør, som de gør