Europa: Vindaktier blandt de bedste på kontinentet
I et marked, hvor vind ellers var i vælten, toppede den britiske bookmaker Ladbrokes Coral Group med et plus på 28,7 pct. - efter oplysninger om, at en konkurrent vil købe virksomheden.
Foto: Toby Melville/Scanpix
Penge Af
En positiv analyse om vedvarende energi - ikke mindst inden for vindkraft - satte torsdag sit præg på toppen af det brede Stoxx 600-indeks, hvor både danske Vestas og konkurrenten Siemens Gemesa var blandt de mest stigende aktier med plusser på henholdsvis 5,1 pct. og 6,8 pct.

Analysen kom fra den amerikanske finanskæmpe Citigroup, der antager, at vedvarende energi - herunder vind - vil stå for halvdelen af al ny kapacitet i energisektoren frem mod 2030.

Finanshuset tildeler de to vindmølleaktier anbefalingen "køb".

Men allerøverst i indekset sluttede den britiske bookmaker Ladbrokes Coral Group med et plus på hele 28,7 pct. efter oplysninger om, at selskabet er ved at blive overtaget af kollegaen GVC Holdings for 3,9 mia. pund. GVC-aktien steg 4,8 pct.

Samlet holdt Stoxx 600-indekset balancen dagen i gennem og sluttede uændret, mens de ledende indeks på de store europæiske markeder sluttede med plusser på 0,4 pct. for DAX-indekset i Frankfurt og på 0,2 pct. for CAC 40-indekset i Paris, mens FTSE 100-indekset i London tabte 0,4 pct.

Nederst i Stoxx 600-indekset - med et fald på 45,3 pct. - sluttede den kriseramte tysknoterede, sydafrikanske møbelkoncern Steinhoff International, som lider under undersøgelse for mistanke om økonomisk kriminalitet, samtidig med at selskabets topchef, Markus Jooste, tirsdag forlod sin post.

Onsdag tabte møbelselskabets aktie 63 pct.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Snart kan du betale med kryptovaluta i tusindvis af netbutikker

Bitcoin i ny rekord: Banker gennem 18.000 dollar

Hvor meget luksus kan man få for 8350 kr. i døgnet?

Emil Thorup: "Jeg gider ikke være danskeragtig og gå ud med knold og joggingtøj"

Bare 22 år og headhuntet til chef: Her er 7-Elevens gulddreng

Øen hvor stress er forbudt

Danskerne køber julegaver på nettet som aldrig før

Ugen der kommer: EU-domstol afsiger dom i sag om Uber

Star Wars-fest hos Disney: Indbringer 600 mio på første dag