Aktier: Opkøbsforlydender præger aktietoppen i Europa
Foto: Scanpix
Penge Af
Mulige opkøb inden for telesektoren og af den britiske bookmaker Ladbrokes Coral Group sætter sit positive præg på torsdagens europæiske aktiemarked, hvor det belgiske teleselskab Proximus stiger 1,5 pct., mens danske TDC stiger 1,4 pct., og finske Elisa løftes 0,1 pct.
 
De tre teleselskaber er ifølge Bloomberg News i kikkerten som mulige opkøb for hollandske KPN, der angiveligt overvejer et strategiskift. Aktien i det hollandske selskab falder til gengæld 0,6 pct.

Men helt i toppen af torsdagens brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger bookmakeren Ladbrokes Coral Group med et plus på hele 26,4 pct. efter oplysninger om, at selskabet er ved at blive overtaget af kollegaen GVC Holdings, for 3,9 mia. pund. GVC-aktien stiger torsdag 6,3 pct.

Plusser er der også til vindmølleselskaberne Vestas med 4,6 pct. og Siemens Gamesa på 3,8 pct. som kvittering for en positiv analyse fra amerikanske Citigroup, der indleder dækning af de to selskaber med en købsanbefaling.
 
Samlet balancerer Stoxx 600-indekset ved middagstid torsdag omkring status quo med en stigning på 1,1 pct. for teleselskaberne, mens underindekset for råvarer falder 0,4 pct.

På de store europæiske aktiemarkeder stiger de toneangivende indeks med 0,1 pct. for FTSE 100-indekset i London, og med 0,2 pct. for DAX-indekset i Frankfurt, mens det franske CAC 40-indeks balancerer med en marginal stigning.

Nederst i indekset med et fald på 27,2 pct. ligger den kriseramte tysknoterede, sydafrikanske møbelkoncern Steinhoff International, som lider under undersøgelse for mistanke om økonomisk kriminalitet samtidigt med, at topchefen, Markus Jooste, tirsdag forlod til post. Selskabet søger aktuelt at forbedre sin kapital gennem salg af aktiver for 1 mia. euro. Onsdag faldt aktien 63 pct.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Snart kan du betale med kryptovaluta i tusindvis af netbutikker

Bitcoin i ny rekord: Banker gennem 18.000 dollar

Hvor meget luksus kan man få for 8350 kr. i døgnet?

Emil Thorup: "Jeg gider ikke være danskeragtig og gå ud med knold og joggingtøj"

Bare 22 år og headhuntet til chef: Her er 7-Elevens gulddreng

Øen hvor stress er forbudt

Danskerne køber julegaver på nettet som aldrig før

Ugen der kommer: EU-domstol afsiger dom i sag om Uber

Star Wars-fest hos Disney: Indbringer 600 mio på første dag