Penge Af
Den tysk-sydafrikanske møbelkæde Steinhoff International løb med de negative oversigter onsdag i et europæisk aktiemarked, der blev mindre og mindre pessimistisk i dagens løb.

Aktierne startede med at falde, især med klø til teknologi- og råvareaktierne, på grund af fortsat usikkerhed om skattereformen i USA, men sluttede med at gå mere eller mindre i nul. Således lukkede Stoxx 600-indekset 0,1 pct. lavere.

Steinhoff International røg ind i kursturbulens, da selskabet er blevet kastet ud i en stor skandale.

Steinhoff, der sælger møbler og andre forbrugergoder verden over, har sagt farvel til topchefen og startet en stor intern undersøgelse af "uregelmæssigheder" i bøgerne. Selskabet udskyder også sin kommende årsrapport.

Det fik Steinhoff-aktien til at falde med mere end 70 pct. fra 3 euro til mindre end 1 euro under tung handel. Den rettede sig dog lidt og lukkede 63 pct. lavere i 1,10 euro.

"Vi frygter, at der er mere på vej. Det er totalt uklart, hvad slutresultatet bliver," siger analytiker Jürgen Kolb fra Kepler Cheuvreux til Reuters.

Derudover var også det britiske rejseselskab Saga i problemer oven på en nedjustering, som blandt andet skyldes konkursen i flyselskabet Monarch. Saga-aktien faldt 22 pct.

I toppen steg det britiske shoppingcenterselskab Intu 13,6 pct. oven på et købstilbud fra rivalen Hammerson. Aktien ligger dog fortsat lavere end for bare to måneder siden.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikanske aktier ryster Trumps trusler af sig

Myndighederne var advaret på forhånd om uforståelige taxapriser

EU har mange spørgsmål til Theresa Mays nye brexitplan

Trump sendte europæiske aktier i bakgear

Lundbeck og Coloplast holdt C25 fri af Trump-trussel - aktier i plus

Santa Fe nu dårligste aktie på børsen i år af samtlige aktier

Dansk startup lander millionkontrakt med fitnessgigant: "Potentialet er på sigt mindst lige så spændende"

Svensk regering om Telia-køb: Det sidste ord er ikke sagt

Frygt for eskalerende handelskrig giver små kursfald i USA