Valuta: Brexit-bekymringer rammer igen pundet
Foto: Leonhardt Hoeger/Scanpix
Penge Af
Pundet fortsætter sin svære periode med endnu et fald over for alle de større valutaer.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har svært ved at få en aftale på plads på hjemmefronten forud for næste uges forhandlinger med EU om den svære brexit-proces, som på det seneste er stødt på vanskeligheder omkring grænsen mellem Irland og Nordirland.

Ifølge de seneste meldinger er der ikke store forhåbninger om fremskridt denne uge, og det svækker landets valuta. Onsdag eftermiddag går der 1,3370 dollar på et pund - et fald på 0,5 pct. fra tirsdag eftermiddag.

- Dette politiske tovtrækkeri skader virkelig investorernes holdning til pund, udtaler valutachef Neil Jones fra Mizuho over for Reuters.

Blandt risikomomenterne er, at virksomheder vil holde igen med investering i Storbritannien på grund af uklarhed om situationen efter landets planlagte udtrædelse fra EU i marts 2019.

Euro og dollar holder sig inden for et relativt snævert interval, og kursen er onsdag eftermiddag på omkring 1,1810 dollar per euro, svarende til 0,1 pct. lavere end tirsdag eftermiddag, hvilket dog er tæt på det laveste i to uger.

Yen er til gengæld styrket pænt og handles i 112,16 per dollar og 132,54 per euro, svarende til omtrent 0,4 pct. mindre end tirsdag.

Det skyldes blandt andet investorernes appetit på en "sikker havn" til deres penge onsdag, hvor usikkerhed om den politiske situation i USA har skabt risikoaversion.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kapitalfond hyrer storbank til at sælge Huscompagniet i milliardhandel

Danmark scorer femteplads på ny, eksklusiv Davos-rangliste

Bavarian Nordic hopper kraftigt i vejret - topper C25

Danske værfter raser over udbud på skibe: Staten holder os ude

IMF løfter globalt vækstestimat for både 2018 og 2019

Lars Rebien Sørensen er ny formand i Axcels rådgivende bestyrelse

USA's regering lukket ned på tredje døgn: "Det er som at forhandle med gelé"

Rigmand i Schweiz med forbindelse til Putin taber sag om 196 mio. kr. til Skat

Sydbank: Stærkt regnskab i vente fra Tryg - men aktien er for dyr