Penge Af
Britiske Provident Financials investorer er blevet nervøse, efter at det britiske finanstilsyn, FCA, har igangsat en undersøgelse af en af selskabets finansieringsforretninger.

I hvert fald dykker selskabets aktie 13 pct. tirsdag formiddag på børsen i London, og dermed dumper den ned i bunden af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Ifølge Bloomberg News undersøges Moneybarn, der ejes af Provident Financial og beskæftiger sig med finansiering af biler.

Finanstilsynet undersøger divisionen og herunder de processer, som den anvender til at vurdere kundens evne til at betale og behandlingen af kunder i økonomiske vanskeligheder, skriver selskabet i en meddelelse.

Tidligere i år offentliggjorde Provident Financial også, at der var igangsat en undersøgelse af selskabets kreditkortdivision.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


EU gransker statsstøtte der gør ondt på Mærsk

USA: Ny rekord til Nasdaq efter Fed-chefens tale

Ekspert efter Nordeas databrud: Stadig udfordringer

Medie: Donald Trump erkender at Rusland blandede sig i præsidentvalget

Kina skruer voldsomt ned for sine investeringer i USA

Før regnskabet lander - stabilt kvartal i skyggen af hvidvasksag

Titusinder af TDC-kunder hænger stadig hos konkurrenten

Politisk flertal letter krav til økologisk landbrug i tørken

Aktier: Mærsk, FLS og Genmab holdt C25 i plus