Penge Af
Efter en lille stigning på et par basispoint midt på handelsdagen fandt renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation hen på eftermiddagen tilbage til udgangspunktet, og status ved lukketid var en rente på 0,43 pct. som var uændret i forhold til tirsdagens lukkeniveau og 1 basispoint højere end onsdagens åbning.

I mellemtiden havde handlerne fået inspiration fra et næsten uændret aktiemarkedet og uensartet udvikling i eftermiddagens tre amerikanske nøgletal.

Tilgangen af nytilmeldte ledige i sidste uge blev på 239.000 eller blot 1000 færre end ventet ifølge Bloomberg News. Men ordreudviklingen for varige goder skuffede med et fald på 1,2 pct. i oktober - her var en fremgang på 0,3 pct. ventet.

Til gengæld lande tillidsindekset fra Michigan på 98,5 eller et halvt indekspoint højere end antaget.

Derudover så markedsdeltagerne frem aftenens offentliggørelse af referatet fra den amerikanske centralbanks rentemøde i november i forventning om, at det ville bekræfte udsigten til en amerikansk renteforhøjelse i december.

Forinden havde den afgående chef for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, natten til onsdag udtalt, at banken stadig har en balanceakt foran sig: Den skal hæve renten nok til at have tørt krudt til lempelser ved næste recession, men ikke stramme så hurtigt at den kvæler opsvinget.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Løkke rykker hurtigt: Rasmus Jarlov er ny erhvervsminister

Topchef Casper Henningsen: "Ja, jeg har fejlet ad helvede til"

Dansk svinegigant vil på børsen til oktober

Aktier: Netflix, Facebook og andre tech-aktier sender USA i plus

Jens Klarskov efter fratrædelse: "Der sker mange mærkelige ting"

"Vi har lavet en aftale, der er gensidig med Jens, hvor det er tid til, at han stopper"

Helle Ib: Mikkelsen-exit er dårlig timing for Løkkes regering

Barclays: Oliepris kan kollapse senere i år

MHI Vestas-chef udfordrer ærkerival med kæmpemølle