Penge Af
Det danske obligationsmarked er præget af ganske små udsving tirsdag, hvor investorerne har flere store nøgletal at handle på.

Omkring middagstid ligger markedet i Danmark blikstille, da renten på den toneangivende tiårige statsobligation handles i 0,49 pct. - helt uændret i forhold til mandag - og den rolige udvikling flugter med lande som Tyskland, Holland og Frankrig.

Bag sig har investorerne flere nøgletal, hvor særligt udviklingen i det tyske bruttonationalprodukt, BNP, springer i øjnene.

Væksten lød på 2,8 pct. i tredje kvartal på årsbasis, hvilket var en klar positiv overraskelse, da økonomerne havde ventet en fremgang på 2,3 pct. ifølge estimater fra Bloomberg.

Fra Tyskland viste ZEW-indekset, der er baseret på en rundspørge blandt investorer og økonomer, en stigning til 18,7 i november fra 17,6 måneden før, når man ser på synet på økonomien om seks måneder. Det var en spids under det ventede, da der var regnet med et hop til 19,5 ifølge Bloomberg.

Der har også været statistik for BNP-udviklingen i hele eurozonen, men her var væksten på 2,5 pct. helt på linje med det ventede.

Tirsdag får investorerne muligvis nyt om pengepolitikken hos de store centralbanker, da chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, og cheferne for den japanske og amerikanske centralbank, Haruhiko Kuroda og Janet Yellen, alle deltager i et møde arrangeret af ECB.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Storcenter-handel til 6,9 mia er årets absolut største ejendomshandel

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur

Nykredit skruer ned for aktieblusset - her er tre ting der kan presse aktierne

Analytiker: Denne bilaktie er "væsentligt undervurderet"

Kronik: Drop smalt fokus på USA og kig mod øst

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne