Valuta: Rentebund under dollar mens pund går usikker tid i møde
Foto: Scanpix
Penge Af
Den amerikanske dollar holdes oppe af let stigende amerikanske renter i den tidlige asiatiske handel tirsdag, hvor investorernes fokus retter sig mod sterling og de politiske problemer, der tårner sig op omkring den britiske premierminister, Theresa May.

"Dollar får lidt støtte fra de amerikanske renter, men jeg er faktisk overrasket over, at den ikke er steget mere, så måske er sammenhængen mellem rente og dollar ved at fordampe," siger valutastrateg Masashi Murata fra Brown Brothers Harriman i Tokyo til Reuters.

Renten på de toårige amerikanske statsobligationer nåede en niårig top mandag, da udfladningen af rentekurven blev genoptaget, mens investorerne igen indregnede en renteforhøjelse på 25 basispoint fra Federal Reserves side næste måned i kurserne.

"Men forventningen om, at Federal Reserve hæver rentesatsen i december, kan dollar styrkes i de kommende uger," vurderer Masashi Murata.

Politisk usikkerhed presser pund

Britiske pund sterling står til at komme under pres på grund af den ulmende politiske uro forud for denne uges debat i Underhuset om regeringens exit-plan fra Den Europæiske Union.

Debatten om Brexit-regningen starter tirsdag, og den kommer til at foregår i en yderst ustabil atmosfære, idet helt op mod 40 af de konservative underhusmedlemmer ifølge Sunday Times vil støtte en mistillidserklæring mod premierminister Theresa Mays.

Simultant med debatten åbner en ECB-konference i Frankfurt med deltagelse af Den Europæiske Centralbanks chef, Mario Draghi, Federal Reserves Janet Yellen, Bank of Japan-guvernør Haruhiko Kuroda og Bank of Englands Mark Carney.

Euro koster tirsdag morgen 1,1670 dollar mod 1,1660 dollar mandag eftermiddag. Dollar koster samtidig 113,60 yen mod 113,45 yen mandag eftermiddag.

Pund sterling koster tirsdag morgen 1,3115 dollar mod 1,3110 dollar mandag eftermiddag.

Dermed går der 132,55 yen på en euro tirsdag morgen mod 132,30 yen mandag eftermiddag, og der går 0,8900 pund på en euro tirsdag morgen mod 0,8895 pund mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Storcenter-handel til 6,9 mia er årets absolut største ejendomshandel

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur

Nykredit skruer ned for aktieblusset - her er tre ting der kan presse aktierne

Analytiker: Denne bilaktie er "væsentligt undervurderet"

Kronik: Drop smalt fokus på USA og kig mod øst

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne