Gang i regnskabssæsonen i USA: Derfor faldt bankaktier på umiddelbart godt nyt
Foto: Kevin Coombs/Scanpix
Penge Af
Storbankerne JP Morgan og Citigroup har torsdag skudt gang i den amerikanske regnskabssæson.

Begge finanshuse præsterede at levere regnskaber, der ifølge Bloomberg News lå over analytikernes forventninger på både top- og bundlinje. De startede da også dagen med små stigninger, man da børsen lukkede, var JP Morgan-aktien faldet knap 1 pct. og Citigroup over 3 pct.

Begge banker øgede reservepuljerne, der skal dække tab på udlån, ifølge Bloomberg News fordi de forventer, at flere låntagere vil falde bagud med deres afdrag på deres lån. Det signalerer enden på flere år, hvor bankerne har frigivet milliarder fra de beløb øremærket til netop afskrivninger på udlån. 

Fra JP Morgan lød forkalringen, at banken de senere år har lånt penge ud til risikofyldte låntagere for at øge sin omsætning.

Fald i de ledende indeks

De tre ledende amerikanske aktieindeks endte også i rødt.

S&P 500 faldt 0,17 pct. til 2550,9 , Dow Jones faldt 0,14 pct. til omkring 22.841 . Nasdaq faldt 0,18 pct. til 6591,5.

Teleaktier faldt efter AT&T rapporterede et mærkbart tab på 90.000 videoabonnenter i tredje kvartal.

Usikkerhed om inflation og rentestigning

Medvirkende til den tøvende stemning kan være referatet fra seneste møde i den amerikanske centralbank Feds pengepolitiske komité, som fortsat viser intern uenighed om en renteforhøjelse inden årsskiftet.

Ifølge Ritzau Finans vurderer "mange" deltagere det dog fortsat som "sandsynligvis berettiget."

Fredag lander der friske data om forbrugerpriserne i USA, som kan give en indikation af inflationen, som er afgørende for Fed's næste træk.

Imens er den amerikanske præsident Donald Trump i fuld gang med at finde centralbankboss Janet Yellens afløser, og ifølge Bloomberg News mødes præsidenten i denne uge med økonomen Joihn Taylor ved Stanford Univesity, som skulle være på listen over kandidater.

Torsdag landede både tal for udviklingen i producentpriser i september, som steg 0,4 pct. som ventet, men antallet af nye ledige i sidste uge overraskede positivt. Ifølge Bloomberg var der en tilgang på 243.000 nye ledige mod ventet 250.000.







Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Zuckerbergs forsømte forår (som gør alle med en mediekonto nervøs)

Buffett advarer: Priserne er blevet for høje

Dansk EQT-boss efter ny kapital: "Det gør os stolte, at vi nyder den tillid fra danske investorer"

Kommunernes topforhandler tror fortsat på aftale med ansatte

SUV-test: VW T-Roc møder solid Subaru og overraskende Opel

Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Det kan betyde liv eller død for din virksomhed: Her er de 30 bedste prismodeller