USA: Store bankregnskaber tager fokus i ventet negativ start
Foto: Scanpix
Penge Af
Torsdag er store bankdag på de amerikanske aktiemarkeder. Storbankerne JPMorgan og Citigroup har før åbningen offentliggjort de kvartalsrapporter, der for alvor sætter gang i den amerikansk er regnskabssæson for tredje kvartal.

JPMorgans indtægter løb op i 26,2 mia. dollar i kvartalet, mens analytikernes bud lå mellem 25,43 og 25,80 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Også på bundlinjen klarede JPMorgan sig bedre end ventet, selv om nedskrivningerne på udlån overraskede til den negative side. Indtjeningen per aktie blev 1,76 dollar mod forventning om 1,65 dollar ifølge Bloomberg News' indsamlede estimater.

Citigroup har på sin side også leveret over forventning med en indtjening per aktie på 1,42 dollar, mens analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News havde ventet et overskud på 1,32 dollar per aktie.

Resultatet blev hentet på baggrund af samlede indtægter på 18,2 mia. dollar i kvartalet. Her havde analytikerne ventet 17,9 mia. dollar, viser estimaterne fra Bloomberg News.

JPMorgan handles med et minus på 0,2 pct. i formarkedet, mens Citigroup stiger 0,2 pct.

Frem mod handelsstart peger handlen med futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, også generelt på en negativ åbning med fald på 0,1-0,2 pct. - og dermed et mindre tilbageslag efter onsdagens stigninger.

S&P 500-indekset og Dow Jones-indekset steg begge 0,2 pct., mens Nasdaq-indekset endte dagen med en stigning på 0,3 pct., og for alle tre indeks sluttede dagen i rekord.

Bag sig har handlerne blandt andet referatet fra seneste møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, som viste fortsat uenighed om en renteforhøjelse inden årsskiftet, selv om "mange" deltagere fortsat vurderer det som "sandsynligvis berettiget."

Yderligere kan handlerne finde inspiration i torsdagens nøgletal for nytilmeldte ledige i sidste uge. Her ventes ifølge Bloomberg News en tilgang på 250.000 ledige mod 260.000 nytilmeldte ledige ugen før.

Samtidig kommer der tal for udviklingen i producentpriserne i september, hvor der ventes en stigning på 0,4 pct. på månedsbasis og på 2,6 pct. på årsbasis.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisk topper C20 efter USA-opbakning

Analytiker: Vejen banet for Novo Nordisks nye vækstlokomotiv

Her er frakken til både bjerget og byen

Nordnet: Novo Nordisk vil stige med op til 5 pct

Aktie-tendens: Novo Nordisk kan trække C20 i rekord

Det skriver medierne: Konflikt om leasingbiler optrappes

Rival angriber giganten ISS via køkkenvejen

Sydbank: Novo Nordisk vil stige 3-4 pct. torsdag

Råvarer: Ikke de store udsving i hverken olie, guld eller kobber