Valuta: Dollar presses i baggrunden af Feds mødereferat
Foto: Scanpix
Penge Af
Den amerikanske dollar presses i baggrunden torsdag morgen, hvor de asiatiske investorer evaluerer referatet fra det seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, samt udsigterne for en forholdsvis blød pengepolitisk topfigur i centralbanken, når den nuværende topchefs mandat udløber i starten af næste år.

Offentliggørelsen af det seneste mødereferat fra den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite, Federal Open Market Committee (FOMC), viste fortsat uenighed om en renteforhøjelse senere i år, selv om "mange" deltagere fortsat betegner sandsynligheden som "berettiget".

"FOMC-protokollen viste, at styrelsen stadig er dybt uenig om de langsomme prisstigninger. Som sædvanlig ønsker Fed at fortsætte med at se nye data, mens vi nærmer os december," pointerer valutachef Stephen Innes fra Oanda i Singapore i et notat ifølge Reuters.

Endnu en faktor presser dollar

En anden faktor, som presser dollar, er en rapport fra Politico, der peger på, at den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, prøver at overbevise præsident Donald Trump om, at Federal Reserves Jerome Powell er et sikkert valg for de finansielle markeder som næste topchef i Federal Reserve.

Jerome Powell er kendt for sin bløde tilgang til pengepolitikken på linje med den nuværende topchef, Janet Yellen.

Markedsdeltagerne kan nu ser frem mod dagens amerikanske producentprisdata og fredagens forbrugerprisdata, som vil være i centrum for inflationsbedømmelsen efter den høje stigning i de amerikanske lønninger i jobrapporten.

Euro koster torsdag morgen 1,1875 dollar mod 1,1845 dollar onsdag eftermiddag, og dollar koster 112,40 yen mod 112,25 yen onsdag eftermiddag.

Dermed går der 133,50 yen på en euro torsdag morgen mod 132,95 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analytiker: Vejen banet for Novo Nordisks nye vækstlokomotiv

Nordnet: Novo Nordisk vil stige med op til 5 pct

Aktie-tendens: Novo Nordisk kan trække C20 i rekord

Det skriver medierne: Konflikt om leasingbiler optrappes

Rival angriber giganten ISS via køkkenvejen

Sydbank: Novo Nordisk vil stige 3-4 pct. torsdag

Råvarer: Ikke de store udsving i hverken olie, guld eller kobber

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag

WDH: Oticon Medical vil sætte turbo på væksten med nyt implantat