Spanske og danske lyspunkter i fladt europæisk marked
Foto: Scanpix/ Heino Kalis
Penge Af
De spanske aktier skilte sig onsdag positivt ud sammen med et rekordhungrende dansk aktiemarked, mens udviklingen i resten af Europa var noget mere afdæmpet.

På børsen i Madrid endte det ledende aktieindeks, IBEX 35, 1,5 pct. højere, efter at Cataloniens politiske leder, Carles Puigdemont, tirsdag valgte en mere forsonlig vej i spørgsmålet om regionens uafhængighedsønske.

Den spanske vindmølleproducent Siemens Gamesa Renewable Energy steg mest i indekset med 4,2 pct. efterfulgt af industriselskabet Acerinox med en stigning på 3 pct.

I London, Paris og Frankfurt lukkede de toneangivende indeks derimod næsten uændrede, mens Europe Stoxx 600-indekset endte marginalt lavere.

I det paneuropæiske indeks var aktierne i GEA og Smith & Nephew begge med i topteltet med stigninger på henholdsvis 5,1 og 3,1 pct., efter at den amerikanske aktionæraktivist Paul Elliot Singer har købt op i selskaberne.

GEA kunne fortælle, at milliardæren er gået over 3 pct. af aktieandelen i den tyske ingeniørvirksomhed, ligesom hans fond, Elliott Management Corp., har øget sin position i britiske Smith & Nephew, som ifølge Bloomberg News er en oplagt overtagelsesmulighed, der er ved at gøre klar til et skift i ledelsen.

Set på sektorer klarede forsyningsselskaberne sig bedst med en stigning på omkring 1 pct., mens selskaber inden for basale råvarer, herunder mineselskaberne, som gruppe faldt 1,2 pct.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Bitcoin-lykkeriddere lukker storbørs ned i to omgange

Transportfirma har fuld fart mod børsen

LA lover skattelettelser for mindst 8 mia

"Det er ikke for sjov, når man sidder søndag nat med hele ledelsen og er klar til at lukke hele butikken ned"

Børsen mener: Gazellerne viser vej for den offentlige sektor

Ejere af lejligheder må se langt efter nyt håndværkerfradrag

To milliardhandler kollapsede i sidste øjeblik: "For helvede de har ikke pengene"

Bitcoin har haft et eventyrligt 2017 - men hvad køber man, hvor køber man og kan det blive ved?

Hæver 200 mio: Vi vil sikre os noget at leve af resten af livet