Aktier: Pæne stigninger sender bredt Asien-indeks til ti års top
Foto: Scanpix
Penge Af
De asiatiske aktier ligger lunt i svinget onsdag i Asien, hvor stigninger på Wall Street afspejles i de fleste markeder.

Det brede MSCI-indeks for Asien-Stillehavsregionen uden for Japan stiger 0,5 pct. og er dermed på det højeste niveau, siden finanskrisen satte ind i slutningen af 2007.

"En markant risikolyst er sat ind, og penge strømmer ud af obligationsfonde mod aktiefonde. En af de største drivkrafter for de globale aktier er USA, og nogle af de makrodata, der er kommet derfra, har været ret positive," siger investeringschef Hugh Dive fra Atlas Funds Management i Sydney ifølge Reuters.

De japanske aktier har haft en volatil morgen, hvor Nikkei-indekset trods store kursfald i Kobe Steel kom tæt på det højeste niveau i 21 år efter stigninger i de defensive aktier.

Kobe Steel styrtdykkede efter at have bekræftet en medierapport om, at virksomheden forfalskede data for nogle af sine produkter. Skandalen kostede Kobe-aktien 22 pct. tirsdag, og onsdag falder papiret yderligere 20 pct.

Alligevel stiger Nikkei 225-indekset 0,3 pct., mens det bredere Topix-indeks viser et plus på 0,1 pct.

På det kinesiske fastland er tendensen mere positiv. Shanghai Composite stiger 0,3 pct., og det tekniktunge CSI 300-indeks øger 0,6 pct.

"Der er også en opfattelse af, at Kina gør det meget bedre, end mange havde forventet," siger Hugh Dive.

Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong ligger samtidig med et lille plus på under 1 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 1,0 pct., og Kospi-indekset i Seoul øger 0,8 pct., mens Singapores Strait Times-indeks stiger marginalt.

Sydneys ASX-indeks slutter dagen med en stigning på 0,6 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på under 0,1 pct. onsdag morgen.

LÆS OGSÅ: Valuta: Sidelæns handel med defensiv dollar og bund under euro

LÆS OGSÅ: Råvarer: Olielagre og Catalonien bag prisudvikling

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,3
Topix +0,1
Hongkongs Hang Seng -0,0
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,6
Taiwan Taiex +1,0
Sydkoreas Kospi +0,8
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,0
Sydney ASX 200 +0,6

Indeksværdi klokken 06.20.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea i stort datalæk: Risikerer bøde

Luxplus i vild optur: "Hvis man ikke vækster dør man"

USA: Små bevægelser til aktieindeks og store plusser til bankaktier

Republikanere skammer sig over Trumps citater ved Putin-møde

Redaktør: Uhørt at Trump støtter Putins nej til valgindblanding

Simcorp-direktør: "Vi skal sikre, at vi er helt inde i maven på kunden"

Kryptovalutaer tager et solidt synkront spring opad

Putin nægter pure indblanding i valg over for Trump

Aktier: Mærsk igen sendt til bunds på en ellers afdæmpet dag