Penge Af
Nets var den store historie på ugens første dag på fondsbørsen, efter at en amerikanske kapitalfond smed et købstilbud på 33 mia. kr. på bordet. Det fik aktien til at stige med 6,3 pct. til 161,70 kr.

Et køb har været rygtet i længere tid, men mandag blev det altså officielt, at fonden Hellman and Friedman vil købe hele Nets.

Tilbuddet kom 1 år og 2 dage efter Nets' børsnotering, hvor aktien blev udbudt til 150 kr. per aktie. Siden har kursen været presset - men siden en bekræftelse i sommer på interesserede købere fra Nets' side, har aktien haft mere medvind end modvind.

Tilbage i C20 Cap, som Nets en overgang var en del af, endte det med et plus på 0,6 pct. til indeks 1179,50.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk steg med 3,1 pct. til 12.480 kr. mandag.

Lige før lukketid mandag tikkede nyheden ind, at det amerikanske olieserviceselskab Rowan angiveligt er i forhandlinger om at købe Maersk Drilling, som kan være op til 4 mia. dollar værd, lød det fra Bloomberg News.

Både Dong og DSV sluttede i rekord, da Dong steg med 2,1 pct. til 352,80 kr., og DSV lagde 0,2 pct. til kursen til 464,90 kr. uden selskabsspecifikt nyt for selskaberne.

I den anden ende af eliteindekset havde Chr. Hansen det svært og faldt 1,3 pct. til 541 kr. Meget af forklaringen var formentlig en analyse fra Goldman Sachs, som sænkede anbefalingen af den danske ingrediensaktie til "neutral" fra tidligere "køb".

Der var desuden fortsat revanche til Bavarian Nordic oven på det kraftige kursfald forrige uge på 48 pct., da vaccinen Prostvac floppede i et studie. Aktien steg mandag 7,1 pct. til 280 kr.

På obligationsmarkedet pressede impulser fra Europas største økonomi, Tyskland, renterne nedad.

Det var kombinationen af søndagens valg, som efterlader et lidt mere splittet parlament i Berlin end ventet, og skuffende tyske IFO-tal, som var med til at skabe lidt uro blandt investorerne. Store handler i tyske og italienske rentefutures påvirkede også stemningen, lød det fra Bloomberg News.

Mandag kom der lidt skuffende tal for erhvervstilliden, da det tyske IFO-indeks viste et overraskende fald i septembers måling til 115,2 fra 115,9 i august, hvor der var ventet en lille fremgang.

De nyheder fik den tyske tiårige til at falde med 4 basispoint til 0,40 pct., og i Danmark fulgte det tilsvarende papir med: 2027-obligationen lukkede med en rente på 0,50 pct. pct. mod 0,54 pct. ved slutningen af sidste uge.

Mandag sagde chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi til EU-Parlamentet i Bruxelles, at på trods af at væksten nu var bredt funderet på tværs af lande og sektorer i eurozonen, så udviklede inflationen sig kun moderat, og det krævede tålmodighed. Og ifølge Draghi vil ECB senere i år justere pengepolitikken i overensstemmelse med eurolandenes økonomiske situation.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De allerbedste medarbejdere bliver mødt med den hårdeste linje

Analyse før topmøde: Giftig gas, frihandel og Brexit på menuen

Danske Bank: Derfor skal du holde dig fra populære europæiske bil-aktier

Krogsgaard efter vigtig amerikansk milepæl: Væksten i GLP1 skal op på 25 pct. igen

Analyse: Spansk regering udløser politisk atombombe

30 år efter Sorte mandag: Kæmpeinvestor frygter stort fald i stabile aktier

Spanien truer Catalonien med at suspendere Cataloniens selvstyre

Laver film for Lego: Nu vil ejer sælge livsværk

Derfor sender Carnegie-analyse Pandora i vejret