Aktie-status: Luftfartsaktier til vejrs i stille marked
Foto: Scanpix/Nils Meilvang
Penge Af
Luftfartssaktierne er torsdag i fokus på det danske aktiemarked med Københavns Lufthavne helt fremme i front med en stigning på 10,2 pct., på en dag hvor det er uden for C20 Cap-indekset, at de store udsving sker.

Ved 11.30-tiden ligger det danske eliteindeks uændret i 1170,0.

 "På indeksniveau er aktiemarkedet afventende. Vi får en inflationsrapport fra USA senere i dag, som er hovedbegivenheden, og som kan give os et prej om, hvordan Federal Reserves tilgang bliver til pengepolitikken resten af 2017," siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Lundbeck står for eliteindeksets største stigning på 1,8 pct. til 362 kr. Medicinalselskabet, som mandag faldt med 13,9 pct., efter nyheden om at administrerende direktør Kåre Schultz stopper for at indtage direktørstolen hos israelske Teva, er skarpt forfulgt af Coloplast, der stiger med 1,2 pct. til 508 kr., og Carlsberg, som stiger med 0,9 pct. til 728,50 kr.

Coloplast faldt onsdag med 1,2 pct., efter at medicoselskabets administrerende direktør, Lars Rasmussen, solgte 120.000 aktier i selskabet, og det har ifølge Martin Munk vakt investorernes interesse i dag.

 "Det er defensive aktier, som performer godt. Coloplast var hårdt ramt onsdag, hvor deres CEO solgte en post aktier, så det ligner lidt et rebound. Den ramte niveauet på 500 kr., og det har givet noget købsinteresse i aktien torsdag," siger Martin Munk til Ritzau Finans.

Nederst i C20 Cap-indekset ligger A.P. Møller Mærsk på en dag uden selskabsspecfikke nyheder. B-aktien falder med 0,8 pct. til 12.050 kr., mens A-aktien falder med 0,9 pct. til 11.540 kr.

"A.P. Møller-Mærsk har haft en svær periode. Rate-perioden har ikke været alt for gunstig i det, der normalt ville være en god periode, så de er udfordret på den front," siger Martin Munk.

Største udsving uden for C20

Luftfartsaktierne ligger lunt i svinget uden for C20 Cap-indekset. SAS, der tidligt torsdag morgen fik tegnet en ny overenskomst med sine norske piloter og derved undgik en strejke, stiger med 2,7 pct. til 18,80 kr., mens Københavns Lufthavne stiger med 10,2 pct. til 5640 kr.

 Det kom sent onsdag frem, at australske Macquarie sælger sin aktiepost i Københavns Lufthavne til pensionsfonden OTPP og ATP for forventeligt 5700 kr. per aktie, og det reagerer aktien ifølge Martin Munk på.

"Der kommer et pligtmæssigt bud på 5700 kr. per aktie, så det er en forklaring på, at vi ser, at aktien kører i retningen af det niveau," siger Martin Munk.

Torsdagens største stigning på det danske aktiemarked står Victoria Properties dog for med et plus på 18 pct. til 7,20 kr., mens Salling Bank i den anden ende falder med 13,9 pct. til 320 kr.

Begge selskaber har torsdag lanceret aktieemissioner med store kursrabatter.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Kæmpe prisforskelle på at skaffe nye kunder digitalt

Efter konkurs: Bestseller-familien og Prins Joachim vil sælge dansk mad

Bloomberg: Mærsk er ved at sælge Maersk Drilling

Bavarian-aktien tager kæmpe hop

Arla vil score 7,5 mia på øko-freaks i Mellemøsten

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag

Kronik: Regeringens iværksætterpanel sætter prop i hullet for udflytninger af danske startups

Tommy Ahlers vil tage en snak med S og DF om aktier

Rekordstor gaveregn efter udbyttefest fra fonde