Norwegian-chefers aktiekøb giver luft under kursvingerne
Foto: Reuters/Scanpix
Penge Af
En kontant tillidserklæring i den trecifrede millionklasse har givet investorerne noget af troen tilbage på det norske luftfartsselskab Norwegian.

Norwegians topchef, Bjørn Kjos, og bestyrelsesformand, Bjørn Kise, har via selskabet HBK Holding købt 803.000 Norwegian-aktier, svarende til 2,2 pct. af luftfartsselskabet, til en klar overkurs på 240 norske kr. per aktie. Der gik kun 214 norske norske kr. per aktie på børsen i Oslo onsdag.

Torsdag sender meldingen om købet dog Norwegian-aktien i vejret med knap 10 pct. til 235 norske kr., så aktien genvinder noget af det tabte fra krisemåneden juli.

Set over længere tid har det dog stadig været en svær periode for Norwegian-aktien, der kostede knap 300 norske kr. i starten af året og mere end 370 norske kr. i foråret 2016.

Indtjeningen har ikke fulgt med Norwegians hastige trafikvækst i samme fart, som investorerne havde håbet, og for nylig måtte selskabet endda lægge ører til kradse anklager fra konkurrenten Ryanair.

Ryanairs topchef, Michael O'Leary, udtalte, at Norwegian vil løbe tør for penge og kollapse i løbet af få måneder.

- Norwegian vil bukke under ("will go", red.) i løbet af fire eller fem måneder. De er ved at løbe tør for penge, sagde Michael O'Leary ifølge Travel Weekly.

Han kaldte det samtidig en "åben hemmelighed blandt flyselskaber", at Norwegian og britiske Monarch muligvis ikke overlever vinteren.

Efterfølgende var Norwegian ude og afvise udtalelsen, og selskabets kommunikationschef, Lasse Sandaker-Nielsen, kaldte det for for klassisk "nonsens" fra O'Leary, der er kendt for kontroversielle udtalelser.

HBK Holding ejer nu 9.598.873 aktier i Norwegian, hvilket svarer til en ejerandel på 26,8 pct. af selskabet. Bjørn Kjos er majoritetsejer i HBK Holding, mens Bjørn Kise er medejer og bestyrelsesformand.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topfolk i ædelstensfirma rejser 900 mio i nyt selskab

Zuckerberg efter skandale: "Det var en fejltagelse, og det er jeg ked af"

Det holder aktieanalytikeren øje med onsdag

Mærsk gør comeback på opblødt handelskonflikt: Brøndby får massive tæsk

Analyse: Udenlandske nerver - Ny italiensk regering vil indføre sin egen valuta

Virksomheder gør klar til Amazons indtog: "Det er lige før vi glæder os til, at det kommer"

SAS-formand: Vi er til salg hver eneste dag

Dansk børsbaby styrtdykker med 14 pct - Nu er en tredjedel af markedsværdien forsvundet

Blødere toner i handelskonflikt sender amerikanske aktier frem