Aktier: SAS og Københavns Lufthavne letter fra start
Foto: David Leth Williams/Scanpix
Penge Af
De to luftfartsaktier på den københavnske børs, SAS og Københavns Lufthavne, starter børsdagen i højt humør, takket være henholdsvis en overenskomst og et købstilbud, mens aktiemarkedet generelt ligger uden store udsving.

Efter godt ti minutters aktiehandel ligger C20 Cap-indekset 0,1 pct. højere i 1171,6.

Blandt C20-selskaberne er der dog ikke de store kursbevægelser. Lundbeck topper for anden dag i træk og får lidt revanche fra den dårlige start på ugen udløst af topchef Kåre Schultz' afgang. Fremgangen er dog kun på 0,5 pct. til 357,30 kr. torsdag, mens aktien kostede 411,80 kr. sidste uge.
 
Også Carlsberg og Genmab starter dagen pænt, mens A.P. Møller-Mærsk igen er i den kedelige ende. Rederiet har fået sænket sit kursmål en del til 13.900 kr. af storbanken HSBC, der dog fortsat anbefaler "køb" ifølge data fra Bloomberg. Mærsk B-aktien falder 0,4 pct. til 12.105 kr.

Men det er uden for C20, at man finder de store nyheder og kursbevægelser.

For Københavns Lufthavn er der nyt om ejerkredsen, idet australske Macquarie sælger sin aktiepost til pensionsfonden OTPP, der i forvejen var medejer, og ATP, så de to kommer til at dele en ejerandel på 57,7 pct. Det udløser et købstilbud på forventeligt 5700 kr. per aktie, hvilket ligger 11 pct. over onsdagens lukkekurs på 5120 kr. I den tidlige handel stiger lufthavnsaktien 9,6 pct. til 5610 kr.

SAS fik i løbet af natten til torsdag en aftale i stand med sine piloter i Norge. Det skete efter mange timers forhandlinger hos den norske rigsmægler. Den nye treårige aftale afblæser en planlagt strejke torsdag, men SAS har dog stadig måttet aflyse op mod 100 flyvninger frem til klokken 14. SAS-aktien åbner 3,3 pct. højere i 18,90 kr.
 
William Demant får sænket sin anbefaling til "underperform" fra "hold" af Jefferies, der samtidig reducerer kursmålet til 146 kr. fra 149 kr. Det bidrager til at skabe dårlige stemning om høreappartselskabet, som falder 3 pct. til 164,20 kr.

Bang & Olufsens udvikling bekymrer storaktionæren ATP, skriver Børsen. Lav forventet vækst i de såkaldte B1-butikker i B&O-kæden bekymrer ATP, udtalte underdirektør Claus Berner Møller på generalforsamlingen onsdag. B&O-aktien falder 3 pct. til 130 kr.

I afdelingen for mindre nyheder har Schouw & Co. lukket sit køb af 70 pct. af ecuadorianske Alimentsa, der producerer rejefoder, mens Veloxis har ansat en ny forskningschef i form af Ulf Meier-Kriesche. Det giver ikke anledning til væsentlige kursreaktioner.

Samtidig har Salling Bank og Victoria Properties begge lanceret aktieemissioner med store kursrabatter. Indtil videre kan det aflæses i et fald på 1,6 pct. til Salling Bank-aktien, mens Victoria Properties ikke er handlet.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topfolk i ædelstensfirma rejser 900 mio i nyt selskab

Zuckerberg efter skandale: "Det var en fejltagelse, og det er jeg ked af"

Det holder aktieanalytikeren øje med onsdag

Mærsk gør comeback på opblødt handelskonflikt: Brøndby får massive tæsk

Analyse: Udenlandske nerver - Ny italiensk regering vil indføre sin egen valuta

Virksomheder gør klar til Amazons indtog: "Det er lige før vi glæder os til, at det kommer"

SAS-formand: Vi er til salg hver eneste dag

Dansk børsbaby styrtdykker med 14 pct - Nu er en tredjedel af markedsværdien forsvundet

Blødere toner i handelskonflikt sender amerikanske aktier frem