Aktier: Blandet handel i Asien med plus i Japan takket være svækket yen
Foto: Scanpix
Penge Af
Børsbilledet har været noget blandet i Asien onsdag, hvor investorerne ikke ser ud til helt at have sluppet den nervøsitet, som særligt er koblet op på det fortsat anspændte forhold mellem USA og Nordkorea.

I Kina falder Shanghai Composite 0,1 pct., mens CSI 300 ligger nogenlunde uændret. På børsen i Hongkong går Hang Seng-indekset tilbage med 0,3 pct.

Omvendt positiv stemning er der på børsen i Japan, hvor Nikkei-indekset stiger med 0,5 pct., og Topix-indekset lægger endnu mere på takket være et plus på 0,7 pct.

At det går de japanske aktier særligt godt skyldes ifølge Marketwatch, at den japanske valuta, yen, har ramt sit laveste niveau i 19 måneder over for euro, hvilket er til gavn for eksportvirksomhederne i Japan.

Eksempelvis stiger industrivirksomheden Mitsubishi med 0,8 pct., og det samme gør bilproducenten Toyota. En anden bilfabrikant, Nissan, distancerer de to andre eksportselskabers stigninger ved at gå op med 1,5 pct.

Blandt de øvrige markeder i Asien ligger Taiwans Taiex-indeks med et fald på 0,6 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks stiger med 0,2 pct., og Singapores Strait Times falder med 0,3 pct.

LÆS OGSÅ: Valuta: Dollarstyrkelse stopper efter to dage forud for nye data

LÆS OGSÅ: Råvarer: Olieprisen holder niveau trods Opec-rygter

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,5
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng -0,3
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 +0,0
Taiwan Taiex -0,6
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 +0,1

Indeksværdi klokken 06.45.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Timing minimerer skat af pension, virksomhed og formue

Sponsoreret af
Ringkjøbing Landbobank

Forsiden lige nu


Efter konkurs: Bestseller-familien og Prins Joachim vil sælge dansk mad

Bloomberg: Mærsk er ved at sælge Maersk Drilling

Bavarian-aktien tager kæmpe hop

Arla vil score 7,5 mia på øko-freaks i Mellemøsten

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag

Kronik: Regeringens iværksætterpanel sætter prop i hullet for udflytninger af danske startups

Tommy Ahlers vil tage en snak med S og DF om aktier

Rekordstor gaveregn efter udbyttefest fra fonde

Det gik du glip af: Bud på Nets efter vild aktietur - er prisen den rigtige?