Penge Af
Et mislykket studie med selskabets primære kræftmiddel har kostet dyrt for biotekselskabet Onxeo tirsdag, hvor aktiekursen er blevet slagtet.

Det er midlet Livatag til behandling af leverkræft, som mod forventningen har vist sig ikke at forlænge livet hos patienter, oplyste selskabet mandag aften.

De to finanshuse Oddo BHF og Invest Securities har oven på studieresultaterne sænket anbefalingen af aktien til henholdsvis "reducer" og "neutral", hvor de tidligere anbefalede "køb", viser data fra Bloomberg.

Aktien falder tirsdag eftermiddag 48,6 pct. på børsen i København til 16,20 kr. Der er handlet knap 1 mio. Onxeo-aktier i løbet af tirsdagen, hvilket er små 1900 pct. over de seneste 30 dages gennemsnit.

Aktien dykker tilsvarende på børsen i Paris, hvor den også er noteret. Her er der handlet 7,4 mio. aktier - 2300 pct. over gennemsnittet.

Onxeo forklarer, at den primære årsag til resultaterne var en uventet lang overlevelse blandt patienter i sammenligningsgruppen, der fik andre kræftmidler.

Biotekselskabet vil nu analysere resultaterne og genstarte drøftelser med mulige partnere til midlet Livatag. Det siger administrerende direktør Judith Greciet i en meddelelse.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Efter konkurs: Bestseller-familien og Prins Joachim vil sælge dansk mad

Bloomberg: Mærsk er ved at sælge Maersk Drilling

Bavarian-aktien tager kæmpe hop

Arla vil score 7,5 mia på øko-freaks i Mellemøsten

Kæmpe prisforskelle på at skaffe nye kunder digitalt

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag

Kronik: Regeringens iværksætterpanel sætter prop i hullet for udflytninger af danske startups

Tommy Ahlers vil tage en snak med S og DF om aktier

Rekordstor gaveregn efter udbyttefest fra fonde