Hver 3. huskøber går hverken på kompromis med pris eller beliggenhed
Foto: Scanpix/ Søren Bidstrup
Penge Af
Hver tredje boligkøber er slet ikke gået på kompromis med deres ønsker til boligen, viser en undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden Nybolig. Mæglerkæden har spurgt alle deres huskøbere i perioden januar til juni 2017, hvad de er gået på kompromis med i forbindelse med boligkøbet. 

En tredjedel af boligkøberne fortæller, at de er slet ikke gået på kompromis. 23 pct. af boligkøberne er gået på kompromis med boligens geografiske placering, og den samme andel er gået på kompromis med boligens størrelse. 24 pct. er gået på kompromis med prisen. 

"Jeg synes, at en tredjedel, der slet ikke er gået på kompromis, er ret meget. Jeg synes, det er utrolig mange mennesker, som har mulighed for at realisere deres boligdrøm. Det tyder på en befolkning, som er ret købedygtig," siger Thomas Hovgaard, relationschef i Nybolig. 

Efter hans mening er den lave rente en del af forklaringen på, at prisen er det parameter, som flest boligkøbere er villige til at gå på kompromis med. Men samtidig med, at renten er faldet, er det blevet sværere at blive godkendt til et realkreditlån i banken. Det burde i teorien betyde, at færre boligkøbere gik på kompromis med deres forventninger til prisen. 

"En ting er, at renten er lav, men man skal jo også have lov til at låne de penge. Og der er kommet skrappere regler efter finanskrisen, som betyder, at det er blevet sværere at få lov. Som udgangspunkt må du ikke låne mere end fire gange husstandsindkomsten, så hvis du forelsker dig i et hus til 8 mio. og har en husstandsindkomst på en mio., så kan du altså ikke få det," siger Thomas Hovgaard.

På trods af de øgede krav til boligkøberne fortsætter markedet med at være brandvarmt. I begyndelsen af august viste tal fra Boligsiden.dk, at hussalget eksploderer i hele landet. Som noget nyt tager Region Sjælland føringen som den landsdel, hvor antallet af hussalg stiger mest.

En måling, som Greens analyseinstitut har foretaget for Børsen, viser også, at danskerne er ukuelige boligoptimister, som tror på stigende priser det kommende år. I juli forventede 64 pct. stigende priser, mens kun 5. pct. forventede fald. 
________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topfolk i ædelstensfirma rejser 900 mio i nyt selskab

Zuckerberg efter skandale: "Det var en fejltagelse, og det er jeg ked af"

Det holder aktieanalytikeren øje med onsdag

Mærsk gør comeback på opblødt handelskonflikt: Brøndby får massive tæsk

Analyse: Udenlandske nerver - Ny italiensk regering vil indføre sin egen valuta

Virksomheder gør klar til Amazons indtog: "Det er lige før vi glæder os til, at det kommer"

SAS-formand: Vi er til salg hver eneste dag

Dansk børsbaby styrtdykker med 14 pct - Nu er en tredjedel af markedsværdien forsvundet

Blødere toner i handelskonflikt sender amerikanske aktier frem