Fredagens aktier: Novozymes og Novo hev C20 Cap i plus
Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Penge Af
Det danske aktiemarked sluttede fredag med en stigning i C20 Cap-indekset på 0,2 pct. til 1163,93, efter en morgen hvor stort set samtlige aktier havde ligget i minus som følge af den eskalerende retorik mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkorea.

Regnskabsaktuelle Novozymes var med til at vende stemningen på markedet, da aktien endte 1,2 pct. højere i 286,60 kr., efter at aktien ved middagstid havde ligget til et fald på 3,5 pct. oven på et regnskab med skuffende hovedtal.

For andet kvartal kunne Novozymes fremvise en omsætning på 3538 mio. kr. og et resultat før skat på 931 mio. kr., hvor analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet 3564 mio. kr. på toplinjen og 951 mio. kr. i overskud.

Novo Nordisk stod for fredagens største stigning blandt C20-aktierne og lukkede 3,2 pct. højere i 289,70 kr., efter at selskabet onsdag præsenterede et regnskab for andet kvartal, der overraskede positivt på både salg og indtjening.

Fredag kom det frem, at analytikerne hos Citi ifølge Børsen har hævet kursmålet for Novo-aktien til 300 kr. fra 250 kr.

I den anden ende af indekset stod FLSmidth for dagens største fald i C20 Cap og lukkede 2,5 pct. lavere i 365,40 kr. Aktien fortsatte dermed nedturen efter onsdagens regnskab for andet kvartal. Aktien lå inden regnskabet i 390 kr.

Blandt de mest faldende aktier lå også TDC, som torsdag præsenterede et regnskab, der viste store problemer inden for kabeldivisionen. Fredag blev det til et fald på 1,2 pct. efter nedturen på 2,7 pct. torsdag.

Mærsk-aktierne var også i modvind i fredagens handel, efter at de ugentlige ratetal fra Shanghai Shipping Exchange viste et nyt fald. Selskabets B-aktie sluttede 1,2 pct. lavere i 12.980 kr.

Uden for C20 Cap steg Djurslands Bank med 2,3 pct. i 268 kr., efter at banken aflagde regnskab for første halvår, hvor bankens forventninger til hele året blev præciseret opad, idet der nu ventes et basisresultat før nedskrivninger, kursreguleringer og skat i den øvre del af det udmeldte interval på 70-85 mio. kr.

Derimod faldt aktien i æggebakkeproducenten Brdr.Hartmann med 3,9 pct. til 369 kr., da selskabet potentielt kan blive påvirket af den verserende europæiske æggeskandale.

"Vi er opmærksomme på sagen og følger udviklingen tæt. På nuværende tidspunkt er vores forretning ikke påvirket, men det er stadig for tidligt at sige, om situationen kan få en midlertidig effekt på markedet, sagde selskabets topchef," Ulrik Kolding Hartvig, torsdag til Ritzau Finans.





Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Han har knækket koden til de japanske mænd

Så meget er Pandoras kursmål skrumpet det seneste år: Analytikere er trætte af manglende salgstal

33-årige Daniel Daugaard har ikke haft en fridag i to år: "Vi ramte det perfekte tidspunkt at starte"

Hedgefond i short-angreb efter skuffelser over Genmabs guldæg: "Det er et udtryk for kortsigtet usikkerhed"

Sådan får du den bedste skiferie

Helle Ib: Giftig politisk cocktail smager af nederlag til Løkke ved næste folketingsvalg

Chefundersøger i ny anklage: Sådan påvirkede russerne det amerikanske valg

Restauranter lokker med billig mad – tjener kassen på sodavand

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer