Europa: Nye fald og på vej mod værste uge i ni måneder
Foto: Scanpix
Penge Af
De europæiske aktiebørser har fredag middag kurs mod at afslutte sin værste uge i ni måneder, skriver Bloomberg News.

Det store europæiske Euro Stoxx 600-indeks ligger fredag ved 14-tiden 1 pct. lavere i 372,34 og er i ugens løb dermed faldet 2,7 pct.

Tilbagegangen er bredt funderet med fald i samtlige 19 sektorer i indekset. Værst går det minesektoren, der falder 2,9 pct., og bankerne er også blandt dem, der trækker mest ned i de toneangivende indeks.

Det er tredje dag i træk med faldende aktiemarkeder, og det skyldes krisen mellem USA og Nordkorea.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skærpede tonen yderligere torsdag aften, da han konstaterede, at hans tidligere udmelding om "bål og brand", såfremt styret i Pyongyang angriber, måske var for mild.

I Tyskland er DAX-indekset nede med 0,2 pct. i 11.996,48, mens FTSE 100-indekset i Storbritannien falder med 1,1 pct. til 7307,57.

Den tyske vindmølleproducent Senvion, der konkurrerer med danske Vestas, kom fredag morgen med regnskab for andet kvartal, hvor det måtte se omsætningen falde, men ordreindtaget stige.

I årets første seks måneder landede omsætningen hos Senvion på 830 mio. euro, hvilket var en tilbagegang på 5 pct. i forhold til første halvår 2016. Ifølge selskabet var det lavere salg som forventet.

Ordreindgangen viste i første halvår omvendt en fremgang på hele 70 pct. til 940 mio. euro. Trods den stigende ordrebog falder selskabets aktie 0,1 pct. på Xetra-børsen i Frankfurt til 13,50 euro.

Dagens hidtil største fald i Stoxx 600 tilfalder det britiske elektronikselskab Dixons Carphone.

Selskabets aktie dykker med 8,6 pct. til 243,00 pence, efter at investeringsbanken Exane BNP Paribas har ændret sin anbefaling af aktien til "underperform" fra "outperform". Faldet er det største siden juni sidste år, skriver Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De allerbedste medarbejdere bliver mødt med den hårdeste linje

Analyse før topmøde: Giftig gas, frihandel og Brexit på menuen

Danske Bank: Derfor skal du holde dig fra populære europæiske bil-aktier

Krogsgaard efter vigtig amerikansk milepæl: Væksten i GLP1 skal op på 25 pct. igen

Analyse: Spansk regering udløser politisk atombombe

30 år efter Sorte mandag: Kæmpeinvestor frygter stort fald i stabile aktier

Spanien truer Catalonien med at suspendere Cataloniens selvstyre

Macron vil standse Junckers frihandelsboom

Derfor sender Carnegie-analyse Pandora i vejret