Penge Af
På trods af at fredag eftermiddag byder på vigtige inflationstal fra USA, skal de indeholde en stor afvigelse fra forventningerne, hvis de skal skærme for Donald Trumps trussel mod Nordkoreas effekt på obligationsmarkedet.

Det vurderer rentestrateg Morten Hassing Povlsen fra Jyske Bank.

- Inden vi havde set uroen mellem Trump og Nordkorea, var inflationstallene fra USA, som kommer i dag, ugens vigtigste tal, men jeg tror, det skal være en ret stor afvigelse fra det, der er ventet, før markedet vil komme med en ændring.

- Der er ikke blevet handlet på nøgletal i dag, det er mere en markedsstemning, som er flugt mod sikkerhed. Der er "risk-off" over en bred kam, siger Morten Hassing Povlsen.

På det danske obligationsmarked giver de stigende kurser et fald i renten på det toneangivende tiårige statspapir på 2 basispoint i forhold til torsdagens lukkeniveau til 0,52 pct.

Baggrunden for rentefaldet er den amerikanske præsidents yderligere eskalering af truslen mod Nordkorea, hvor han sent torsdag udtrykte, at hans tidligere trussel om "bål og brand" måske var for blød.

- Danmark er i denne her sammenhæng en sikker havn. Uden at det er total panik, er det "better safe than sorry".

- Det er den her usikkerhed omkring Nordkorea, der dominerer markedet på kort sigt, og så længe den ikke er afklaret, kan der godt komme yderligere rentefald. Især hvis der er nogle, som begynder at tage risiko ud af deres portefølje, siger Morten Hassing Povlsen.

De amerikanske inflationstal offentliggøres kl. 14.30 og ventes at vise en stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. på månedsbasis i juli. Det viser et estimat fra Bloomberg News.

Senere på dagen holder først chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Dallas, Robert Kaplan, og siden chefen for Federal Reserve of Minneapolis, Neel Kashkari, taler.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


BRF-boss spår kundehøst med nye realkreditanbefalinger

USA: Trumps fyring af chefstrateg hjalp aktiekurser på vej

"Lige siden jeg var lille dreng i Christiansfeld har jeg altid været i gang med at skabe og bygge ting op"

Første test: Audi SQ5 cruiser ubesværet med 200 km/t

Støjberg: Du bliver aldrig dansker, hvis du lyver for os

Blomster og lys spredes over hele Ramblaen efter dødeligt angreb

Coloplast: Sårplejemål skrider efter fransk reform

Aktier: ISS og Vestas tog revanche efter for store fald

Verdensetter er klar til Wozniacki efter kort pause