Aktier: Amerikansk frygtindeks stadig på lavt niveau trods markant hop
Foto: Scanpix
Penge Af
Frygten på det amerikanske aktiemarked steg markant i torsdagens handel.

Det amerikanske frygtindeks - VIX-indekset - der handles på Chicago-børsen, steg til det højeste niveau siden begyndelsen af november sidste år.

Torsdag lukkede indekset i 16,04 - eller knap 45 pct. højere end onsdag.

VIX-indekset viser forventningerne til udsvingene (volatiliteten) på aktiemarkedet i USA. Indekset var i bundrekord med en værdi på under 10 den 21. juli i år.

Under finanskrisen tilbage i 2008 bankede indekset helt op til lige over 80, og usikkerheden om væksten tilbage i 2011 fik ligeledes indekset til i en længere periode at ligge med værdier på 30 eller højere.

I forbindelse med den britiske brexit-afstemning sidste år var indekset oppe over 40. Før finanskrisen i 2008 havde indekset typisk værdier på omkring 10-20 - ligesom i dag.

Under finanskrisen, efter Lehman Brothers' krak i 2008, steg indekset fra omkring 20 til niveauer på 60-80 og toppede den 20. november 2008 i 80,86.

VIX-indekset handles på børsen i Chicago hver børsdag fra klokken 9.15 til 22.15 dansk tid.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Wall Street lukkede efterårsferien med grønne tal

Dansk direktør har sagt op i Siemens Gamesa

Fredagens aktier: Carlsberg til vejrs i stigende eliteindeks

Lars Seier-investering i gourmetrestaurant fører til lukning

Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige

Ny performance-bil med 370 hk og V6-brøl

PostNords bestyrelsesformand afliver fremtidige postkriser