Valuta: Optur til den svenske krone efter godt nyt fra industrien
Foto: Scanpix
Penge Af
Der er rift om den svenske krone torsdag eftermiddag, efter at nøgletal for den svenske industriproduktion har overrasket positivt.

Produktionen steg med 0,8 pct. på årsbasis i juni og slog dermed analytikernes estimater med bred margin. Ifølge Bloomberg News var der blot ventet en fremgang på 0,3 pct.

På valutamarkedet er den svenske krone efterfølgende styrket omkring en halv øre til 0,7781 kr. fra 0,7729 kr. onsdag ved 17-tiden og 0,7740 kr. umiddelbart før nøgletallet.

- Den svenske krone er stadig hæmmet af, at Riksbanken ikke har lukket døren for yderligere lempelser af pengepolitikken, men et tal, som det vi så i dag, hjælper med at reducere usikkerheden, siger valutastrateg i Nordea Niels Christensen.

For Nordea har en yderligere lempelse af den svenske pengepolitik længe virket usandsynligt.

- Siden det seneste rentemøde har nøgletallene været bedre hen over sommeren, og Riksbanken burde ikke være nervøs for økonomien.

- Så jeg synes, at Riksbanken har anlagt en meget forsigtig politik, og jeg er sikker på, at de skærper retorikken lidt, hvilket også bør løfte den svenske krone yderligere i løbet af efteråret, vurderer Niels Christensen.

I det store valutakryds mellem euro og dollar, har den amerikanske valuta bedst fodfæste.

- Vi har siden den amerikanske jobrapport i fredags set en tendens til, at de investorer, der har satset på dollarsvækkelse, har trukket følehornene til sig.

- Desuden ser vi, at de geopolitiske spændinger relateret til Nordkorea og atomtruslen har styrket dollar lidt, vurderer Niels Christensen.

En euro koster 1,1729 dollar mod 1,1725 dollar fredag eftermiddag, da dollar nåede det stærkeste niveau i knap to uger.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Wall Street lukkede efterårsferien med grønne tal

Dansk direktør har sagt op i Siemens Gamesa

Fredagens aktier: Carlsberg til vejrs i stigende eliteindeks

Lars Seier-investering i gourmetrestaurant fører til lukning

Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige

Ny performance-bil med 370 hk og V6-brøl

PostNords bestyrelsesformand afliver fremtidige postkriser