Penge Af
Det danske aktiemarked starter ugen med en positiv tendens, og hvor transport- og logistikkoncernen DSV fortsætter med at køre op i nye rekordniveauer.

Samlet går det ledende C20 Cap-indeks frem med 0,4 pct. til 1178,47, og dermed begynder eliteindekset at bevæge sig tæt ind på det nuværende rekordniveau på 1179,62.

Med til at sikre den foreløbige indeksstigning mandag er DSV, som stiger 1,1 pct. til 418,90 kr. Det sker efter fredagens stigning på ligeledes 0,5 pct., som sendte aktien op i rekordkursen 414,40 kr. Årsagen var, at Credit Suisse havde løftet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "neutral", mens kursmålet fik et løft til 472 kr. fra 331 kr.

Regnskabssæsonen er så småt kommet i gang, og flere af de danske selskaber får i denne uge interessant nyt fra deres udenlandske branchekolleger.

Mandag har TDC fået nyt fra Telenor, der vinder kunder på det danske marked. Det norske selskab øgede kundetallet med 11.000 i andet kvartal til 1,8 mio., viser regnskabet, hvor Telenor også løftede sit driftsoverskud (EBITDA) til 234 mio. norske kr. i Danmark fra 136 mio. norske kr. for et år siden.

TDC, der kommer med sit eget regnskab for andet kvartal 10. august, stiger 0,2 pct. til 37,82 kr.

Senere mandag vil FLSmidth, der stiger 0,8 pct. til 413,40 kr., se mod Sverige, hvor Atlas Copco og Sandvik, der ligesom FLSmidth begge har aktiviteter i minesektoren, aflægger regnskaber og dermed giver indblik i branchens sundhedstilstand.

Blandt de danske selskaber har der desuden været en række kursmålsændringer oven på fredagens børslukning.

GN Store Nord, der ligger uændret i 194,10 kr., har fået øget sit kursmål en anelse hos tyske Mainfirst til 171 kr. fra 164 kr., mens anbefalingen fortsat er "underperform", viser data fra Bloomberg.

For branchekonkurrenten William Demant, som stiger 1,0 pct. til 172,20 kr., er kursmålet øget til 174 kr. fra 124 kr. hos tyskerne, der fortsat siger "neutral".

Endelig får Danske Bank, der stiger 0,1 pct. til 257,60 kr., øget sit kursmål hos Berenberg til 210 kr. fra 150 kr. få dage før bankens halvårsregnskab. Analytikerne i det tyske finanshus siger dog fortsat "sælg" til den danske storbank.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Tysk præsident: Tiden er ikke moden til nyvalg

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur