Markeder Af
Det danske obligationsmarked ser ud til at åbne uden de store udsving mandag morgen, men hvor fredagens sene rentestigning i USA måske kan gå ind og påvirke en anelse.

Efter at den tiårige statsobligation i Danmark lukkede med en rente på knap 0,70 pct., som var 2 basispoint over torsdagens lukkeniveau, kravlede renten på det toneangivende amerikanske statspapir - T-bonden - op til slutniveauet 2,33 pct. Det var omtrent 1 basispoint højere, end da de danskere handlere gik på weekend.

Dermed er der mulighed for, at de danske investorer har lidt at skulle indhente i obligationshandlen på en mandag, der ellers ikke ser ud til at have meget at byde på af ventet karakter.

Ud over mandagens tidlige nøgletal fra den kinesiske økonomi for andet kvartal, der overraskede positivt, for både industriproduktionen og detailsalget, kommer der tal for erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset.

"Denne uges vigtigste begivenhed er ECB-mødet på torsdag. Det bliver interessant at se, om ECB igen gradvist justerer sine forventninger forud for en mulig udmelding om udfasning af opkøbsprogrammet til efteråret," skriver Nordea i sin morgenrapport.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Stor kamp om andelsboligkunderne

Sponsoreret af
Mybanker

Forsiden lige nu


Milliardærfamilie bygger 150 arbejdspladser til folk med vilde ideer

Kongressen vil med nyt Rusland-udspil holde snor i Trump

Merete Riisagers gennemsnit var ikke nok til drømmestudiet

Hold øje med om kæresten snager i din personlige indbakke

Kronik: Guds-tjeneste - eller Fandens smilehuller

10 tips til at undgå kreditkortsvindel på ferien

Danskerne vælger større belåning af nye sommerhuse

Ekspert: Omstridt reform kan koste Polen stemmeret i EU

Michelin-kokkepar i evig jagt efter det bedste: "Til tider kunne jeg godt ønske vi kunne give slip"