Valuta: Valutastilhed i japansk fravær
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er stille på de internationale valutamarkeder mandag morgen, hvor de japanske markedsdeltagere er fraværende på grund af en national helligdag.

Kursrelationerne mellem de store valutaer er næsten uændrede i forhold til fredag eftermiddag, hvor dollar blev sendt i baggrunden af endnu et sæt svage økonomiske data fra USA.

En fortsat vigende inflation og et faldende detailsalg udgør en seriøs udfordring for USA's centralbank, Federal Reserve, da bankens planlagte renteforhøjelser synes tvivlsomme i lyset af især den svage inflationsudvikling.

De gentagne skuffelser over prisudviklingen stiller spørgsmålstegn ved Federal Reserves udtrykte tillid til, at inflationen snart vil accelerere.

Og med en udsigten til en eventuel langsommere rentestigningstakt end hidtil antaget, skubbes dollar ud af den i forvejen tvivlsomme rentearbitrage i de spekulative investorernes porteføljer.

Udviklingen blev understreget af mandagens økonomiske data fra Kina, der viste sig helt i top i forhold analytikernes forventninger.

En stigning i det kinesiske bruttonationalprodukt i andet kvartal på 6,9 pct. og stærke data for detailsalg og industriproduktion bidrager til vurderingen af fremgang i den globale økonomi.

"Det er opmuntrende for den globale vækst, fordi Kina er den næststørste økonomi globalt. Baseret på dataene er der ikke behov for lempelser, og det er heller ikke nødvendigt at stramme, da inflationstrykket er meget begrænset," siger cheføkonom Craig James fra CommSec i Sydney til Reuters.

Mens euro ligger tæt på det højeste niveau siden maj 2016, er det britiske pund i det højeste siden september. Fredagens hop på over 1 pct. mod dollar var den største styrkelse i tre måneder, og det brød tærsklen på 1,3100 dollar for et pund.

Pund sterling koster mandag morgen 1,3100 dollar mod 1,3080 dollar fredag eftermiddag.

Euro koster mandag morgen 1,1465 dollar mod 1,1445 dollar fredag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 112,60 yen mod 112,55 yen fredag eftermiddag.

Dermed går der 0,8755 pund på en euro mandag morgen mod 0,8750 pund fredag eftermiddag og der går 129,10 yen på en euro mandag morgen mod 128,80 yen fredag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardærfamilie bygger 150 arbejdspladser til folk med vilde ideer

Kongressen vil med nyt Rusland-udspil holde snor i Trump

Merete Riisagers gennemsnit var ikke nok til drømmestudiet

Hold øje med om kæresten snager i din personlige indbakke

Kronik: Guds-tjeneste - eller Fandens smilehuller

10 tips til at undgå kreditkortsvindel på ferien

Danskerne vælger større belåning af nye sommerhuse

Ekspert: Omstridt reform kan koste Polen stemmeret i EU

Michelin-kokkepar i evig jagt efter det bedste: "Til tider kunne jeg godt ønske vi kunne give slip"