Penge Af
Amerikanske teknologiaktier har længe været pressede, og tirsdag falder Snapchats ejer, Snap INC, fra start på børsen. Dermed falder aktien til under det niveau, den blev børsnoteret til i foråret.

Faldet kommer samtidigt med, at investeringshuset Morgan Stanley har nedjusteret sit syn aktien. Morgan Stanley anbefaler ikke længere et køb og har rundbarberet sit kursmål fra 28 dollar per aktie til 16 dollar, viser en analyse fra finanshuset.

- Vi har taget fejl omkring Snap INC's evne til at innovere og forbedre sin evne til at reklamere i år. Instagram er blevet mere aggressive, når det kommer til at konkurrere om Snaps reklameindtægter, skriver Morgan Stanley.

Snapchats ejer, Snap INC, blev børsnoteret i foråret til 17 dollar per aktie. Det svarede til en markedsværdi på 24 milliarder dollar.

Men siden da har selskabets platform, der lader brugere sende tidsbegrænsede beskeder i form af billeder og video, fået stiv konkurrence. Ikke bare har Instagram startet sine "stories", men også Facebooks messenger har kopieret Snapchats grundlæggende koncept.

Snapchat skuffede sine investorer allerede i sit første regnskab som børsnoteret. Her steg antallet af daglige brugere med fåmælte 5 pct. til 166 millioner.

Ved børsåbningen i USA tirsdag falder Snap INC's aktier med 5,3 procent til 16,10 dollar. Snap toppede kort efter sin børsintroduktion i 27,10 dollar per aktie.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Storinvestorer vil have Mærsk til at skifte kurs

Conte opgiver at danne regering i Italien

Købere af nybyggeri risikerer skattebombe

Ominto købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret

CIP-udbrydernes USA-sejr bringer kommende Ørsted-bud i fare

Netcompany-stiftere rotter sig sammen før notering

Det holder seniorstrategen øje med mandag

Politiet beder nysgerrige blive væk fra hedebrand

Kommentar: Hvorfor finder vi os i, at skønhedsindustrien taler grimt om vores hud?