Teknisk analyse: Tesla er en faldende kniv
Foto: Scanpix
Som bil, så aktie.

Elbilen Tesla kan accelerere med høj kraft, og på samme vis har aktien haft et voldsomt tempo den seneste uge med et fald på knap 18 pct.

Tesla-aktien lå på toppen i kurs 385 dollar, men er nu faldet til kurs 313.

"Der er sket et trendskifte, og vi ser lige nu en særlig kraftig korrektion med en volumenbalance, der viser et negativt momentum," siger Espen Grønstad, der er teknisk analytiker og partner i Investtech.

Når volumenbalancen viser et negativt momentum, betyder det, at der er et flertal af investorer, der vil sælge, og at de er villige til at sælge til en lavere kurs, fordi de tror på yderligere kursfald.

"Hvis man køber Tesla nu, så påtager man sig høj risiko, man bør ikke købe en faldende kniv," siger Espen Grønstad.

Ud fra hans tekniske analyse har aktien et støtteniveau ved kurs 300, og bryder den under det niveau, vil aktien kunne falde helt ned mod kurs 236, som er næste støtteniveau.

Er man derfor til høj risiko, skal man vide, at der kan være en risiko for at miste knap 25 pct, hvilket turen koster fra dagens kursniveau.

Tesla er dog åbnet med en stigning i fredagenshandel, og er efter lidt over en times handel oppe med 1,6 pct.

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Maersk Drilling: Fra guldkalv til brændt barn på Esplanaden

"Nogle gange sætter jeg mig selv på budget. Det går sjældent godt"

Topinvestor ser guld i upopulær B&O-aktie

Topchef i nøgledivision forlader Mærsk

Vikarboss: Polakker siger nej til danske job

Saxo Bank: Olieprisen er tæt på psykologisk grænse

Aktieåbning: Pandora falder tungt i negativt marked

Bavarian er sat tilbage til start - men investorer ser potentiale

Olieprisen banker i vejret - er steget 33 pct. siden juni