Aktier: Blandet landhandel i Fjernøsten uden markante udsving
Foto: Scanpix
Markeder Af
De asiatiske aktiemarkeder udvikler sig blandet fredag, hvor gårsdagens stærke økonomiske data fra USA virker som modvægt til bekymringerne over den igangværende politiske turbulens omkring USA's præsident, Donald Trump.

"Den tendens, vi har set i de asiatiske markeder her til morgen, har været en blandet forestilling. Selv om de amerikanske markeder formåede at etablere et moderat opsving, og investorerne fandt gode indgangsvinkler oven på onsdagens store udsalg, vil de asiatiske investorer sandsynligvis vælge en forsigtig tilgang, især da der er flere begivenhedsrisici under opsejling i den kommende uge," siger markedsstrateg Jingyi Pan fra IG i Singapore til Reuters.

I Tokyo blev gevinster i den tidlige handel vendt til et lille tab før frokostpausen, men optimismen er efterfølgende steget.

Blandt andet er autodel-koncernen Takata steget mere end 20 pct. efter et forlig i USA i forbindelse med en airbagskandale. Fire bilproducenter, blandt andet Toyota og BMW, aftalte torsdag at betale 553 mio. dollar i erstatning for defekte airbags, der menes at være skyldig i mindst 16 dødsfald og et ukendt antal kvæstelser.

Nikkei 225-indekset stiger 0,1 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,2 pct.

De kinesiske markeder er blandede. Shanghai Composite falder 0,1 pct., mens CSI 300-indekset øger marginalt, og Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong handles 0,3 pct. højere.

Blandt de øvrige markeder ligger Sydkoreas Kospi-indeks med et plus på 0,1 pct., mens Singapores Strait Times viger 0,1 pct., mens Sydneys ASX 200-indeks lukker dagen med et tab på 0,2 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med fald på under 0,1 pct. fredag morgen.

LÆS OGSÅ: Valuta: Dollar får lidt af det tabte tilbage

LÆS OGSÅ: Råvarer: Forventet olieaftale holder hånden under markedet

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,1
Topix +0,2
Hongkongs Hang Seng +0,3
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 +0,0
Taiwan Taiex -0,0
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex +0,9
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,2


Indeksværdi klokken 06.25.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Chefstrateg: Aktiemarkedet er som en sukkermad

"Vi blev behandlet som ligegyldige. Så er det svært at holde gejsten oppe som virksomhed"

Aktie-overblik: Pandora tilbage i bunden trods positiv børsstemning

Pandora tilbage i bunden - få analysen her

Sådan smager en af verdens mest ekstravagante bud på en brunch buffet

Antallet af lønmodtagere tæt på rekordniveau: "Beskæftigelsen er tilbage i storform"

Korrespondent: EU klar med olivengren i Brexit-forhandlinger

Bertelsen startede sin karriere med at stjæle slik fra blinde børn

Ti finansmænd om Sorte mandag i 1987: Det var et wakeup-call