Carnegie: Ti år efter krisen er boligbobler igen under opsejling
For præcis ti år siden mente USA's daværende centralbankchef Ben Bernanke, at subprimekrisens dårlige boliglån ikke var et problem for økonomien og finanssektoren. Kort efter blev finanskrisen udløst.
Foto: Arkiv Scanpix
Penge Af
Onsdag byder på en slags jubilæum for finanskrisen, påpeger chefstrateg Henrik Drusebjerg i Carnegie. Han mener ikke, vi har lært særlig meget af krisen, og han ser tegn på, at vi igen er i bobleterritorium på boligmarkedet.

Det er præcis ti år siden, den daværende chef for USA's centralbank, Ben Bernanke, erklærede, at krisen omkring de amerikanske subprimelån ikke var et problem i bredere forstand.

Det viste sig senere, at det var skrupforkert. Subprime-lånene var grundlæggende boliglån til boligejere med alt for ringe kreditværdighed, reelt lånere som ikke burde have haft lov til at låne.

De store mængder dårlige lån rev tæppet væk under det amerikanske boligmarked og udløste finanskrisen.

"Det er i dag præcis ti år siden Bernanke sagde de berømte ord om, at subprime-krisen ikke udgjorde et problem for økonomien og finanssektoren. Avs!," skriver Henrik Drusebjerg i en kommentar. 

"Forleden var det så canadiske centralbankchef Poloz, der sagde noget tilsvarende om det canadiske ejendomsmarked på trods af rimeligt stærke tegn på, at en boligboble er i gang i Canada. Det hører vi sikkert mere til i de kommende år," forudser han. 

Det er ikke kun Nordamerika, der er i søgelyset. 

"Der er også tegn på boligbobler i mange andre lande, bl.a. også her i Norden, så meget har vi ikke lært af finanskrisen. Det kommer vi også til at høre mere om i de kommende år," spår Henrik Drusebjerg.

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestager uddeler milliardtæsk til amerikansk teleleverandør

Skat rejser kæmpe momskrav mod Hesalight

Skuffet betalings-komet: Vi dropper snart bitcoin

Porteføljemanager: Grådighed har taget over - markedet skriger efter en korrektion

Aktie-overblik: Mærsk og Tryg topper i positiv start for C25

Thomas Bernt i Davos: Stigende bekymring lurer bag topchefers optimisme

To fradrag skal løse blå bloks pensionsknude

Investeringsøkonom: Genmab-investorer overladt til partnere

Cheføkonom: Aktierne vil stige med 5-10 pct. i år - men stemningen er euforisk