Aktier: DSV tager fokus i positivt marked efter konkurrentnyt
Foto: Free/DSV
Penge Af
Lukkerekorden i C20 Cap fra torsdag kan gå hen og blive slået fredag, hvis det danske aktiemarked følger de positive strømninger fra både USA og Asien.

Også futures for det tyske DAX-indeks peger op fredag morgen med et spinkelt plus på 0,1 pct.

Eliteindekset endte torsdag i rekord med sin stigning på 0,8 pct. til 1095,76. Den seneste rekord på 1093,89 blev sat onsdag før påske.

Selskabsspecifikt kan der komme fokus på transportkoncernen DSV efter nyt fra den schweiziske rival Panalpina, der er kommet med regnskab for første kvartal.

Torsdagens skudangreb i Paris rykker ikke ved markederne, der derimod er positive over, at der ligeledes torsdag kom amerikanske meldinger om, at der er ved at komme skub i de skattereformer med lavere virksomheds- og personskatter, som USA's præsident, Donald Trump, har lovet.

Det er den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, der sent torsdag sagde, at Trump-regeringen vil offentliggøre en plan for skattereformer meget snart.

SOLIDE REGNSKABER I VENTE

Hos Nordea peger Morten Hessner, der er seniorstrateg i banken, da også på, at de positive tendenser ikke kan tilskrives stærke nøgletal - i hvert fald ikke, hvis man kun betragter dem fra overfladen.

- Billedet fra i torsdag minder meget om det, vi har set i hele april. Nøgletallene imponerer ikke i nær samme grad som i årets første kvartal, og slet ikke når vi taler om verdens største økonomi, skriver han i en kommentar.

At aktiemarkederne alligevel stiger skyldes blandt andet, at selskaberne lige nu kommer med solide regnskaber for første kvartal, og det tegner til, at indtjeningsvæksten vil være tocifret i årets første kvartal.

- Men endnu mere vigtigt er det, at aktiekurserne kan stige selv uden, at nøgletallene konstant overrasker positivt. Så længe nøgletallene og vækstindikatorerne holder sig på det nuværende niveau, er det nok til at sikre stigende aktiekurser. Med andre ord behøver vi i den kommende tid ikke have positive overraskelser, vi skal blot holde øje med, at tallene ikke kører kraftigt sydover, påpeger seniorstrategen.

DER SPEJDES EFTER KONKURRENTNYT

Allerede fra morgenstunden har DSV, der kommer med regnskab for første kvartal 2. maj, fået nyt om branchen fra den schweiziske rival Panalpina, der flyttede flere varer rundt i verden i første kvartal.

Men til trods for det, har indtjeningen ikke fulgt med op. Panalpina kom ud af første kvartal 2017 med et overskud på 16,4 mio. schweizerfranc, hvilket er et fald fra 24 mio. schweizerfranc i samme periode sidste år. Det er et mindre underskud inden for søfragt, som trækker resultaterne ned.

Torsdag var der regnskab fra en anden af DSV's konkurrenter - ligeledes schweiziske Kuehne & Nagel - og her var der lidt af de samme tendenser som hos Panalpina. Trods markant vækst faldt indtjeningen.

DSV-aktien kørte torsdag et plus på 1,6 pct. til 317,10 kr. i hus.

Også Vestas får i løbet af fredagen konkurrentnyt. Det er fra amerikanske General Electric, som præsenterer resultater for første kvartal. Vestas-aktien steg med 0,3 pct. til 579 kr. torsdag.

Og så kan Pandora fortsat være i fokus, efter at smykkeselskabet torsdag kom med en ny struktur i forbindelse med rapportering for at øge gennemsigtigheden i selskabets salg. Samtidig fastholdt Pandora sine forventninger til 2017.

Og efter et dyk på godt 12 pct. tirsdag, genvandt aktien lidt af det tabte torsdag, hvor den steg med 5 pct. til 714 kr.

TIVOLI I TAL

Fredag byder også på et par regnskaber dækkende første kvartal fra Tivoli og Strategic Investments. Tivoli, der steg med 2,3 pct. til 633 kr. torsdag, venter i 2017 en omsætning, der er "lidt lavere end i 2016", omkring 945,2 mio. kr., og et overskud før skat i intervallet 80-90 mio. kr.

Strategic Investments, der torsdag endte uændret i 1,35 kr., venter for hele 2017 et afkast på 15 pct. før skat, der er i overensstemmelse med selskabets langsigtede målsætning.

Og så bliver Schouw & Co. fredag handlet uden retten til et udbytte på 12 kr., hvilket kommer til at lægge et teknisk pres på aktien, der steg med 0,1 pct. til 693,50 kr. torsdag.

/ritzau/FINANS

Læs også



Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap % +/- Kurs
Chr. Hansen Holding 0,87 +3,90 451,50
Nets 0,51 +0,60 117,90
Carlsberg B 0,00 +0,00 663,00
Novozymes B -0,14 -0,40 288,10
GN Store Nord -0,24 -0,40 166,40
ISS -0,28 -0,80 280,60
Danske Bank -0,42 -1,00 234,80
Coloplast B -0,52 -3,00 569,00
Jyske Bank -0,61 -2,10 343,50
Genmab -0,61 -8,00 1305,00
DONG Energy -0,74 -2,00 267,00
DSV -0,94 -3,50 367,60
Novo Nordisk B -1,07 -2,70 249,70
A.P. Møller - Mærsk B -1,12 -130,00 11500,00
TDC -1,17 -0,42 35,63
Lundbeck -1,21 -4,20 341,80
A.P. Møller - Mærsk A -1,34 -150,00 11070,00
Vestas Wind Systems -1,38 -8,00 571,00
William Demant Holding -1,56 -2,40 151,80
Pandora -1,68 -12,00 702,00

Seneste Penge