Markeder Af
De amerikanske statsobligationsrenter steg torsdag, hvor investorerne holdt sig i ro, inden første runde af det franske præsidentvalg løber af stablen i weekenden.

Samtidig gav stigende risikoappetit mod på aktiekøb, hvilket trykkede obligationskurserne yderligere.

Torsdag lukkede renten på den toneangivende tiårige T-bond i 2,23 pct. i New York. Det var 2 basispoint højere end onsdagens slutniveau.

Fredag morgen handles den amerikanske tiårige T-bond med en rente på 2,24 pct. på markedet i Tokyo.

Det er så godt som uændret, i forhold til da de danske handlere lukkede bøgerne torsdag eftermiddag.

De let stigende renter kommer efter store rentefald over den seneste uge.

"Vi er kommet meget langt, meget hurtigt, så yderligere rentefald bliver sværere at fremtvinge eller bare opretholde," siger rentechef Mary Ann Hurley fra D.A. Davidson i Seattle til Reuters.

Udenlandsk efterspørgsel

Torsdagens auktion over 16 mia. dollar femårige inflationsbeskyttede T-bonds (TIPS) havde stærk udenlandsk efterspørgsel. "Bid to cover" - bud i forhold til udbud - var 2,52, og de udenlandske investorer aftog over 74 pct. af udbuddet til en rente på væksten i forbrugerpriser minus 0,049 pct.

Næste uge er der auktioner over 88 mia. dollar i toårige, femårige og syvårige papirer.

Næsten ingen nøgletalsdata

Torsdag bød kun på sekundære data i form af nytilmeldte ledige, der viste, at 244.000 amerikanere stillede sig op i køen af førstegangsledige i sidste uge. Et estimat fra økonomerne viste en forventning om 240.000 nye ledige.

Og de ledende indikatorer steg 0,4 pct. i marts, hvilket var mere end den ventede fremgang på 0,2 pct.

Fredag kommer de første indikationer for udviklingen i april gennem de foreløbige aflæsninger af PMI-data for fremstilling, service og samlet. Ugen sluttes af med statistikken over salget af eksisterende boliger.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Transportfirma har fuld fart mod børsen

LA lover skattelettelser for mindst 8 mia

"Det er ikke for sjov, når man sidder søndag nat med hele ledelsen og er klar til at lukke hele butikken ned"

Børsen mener: Gazellerne viser vej for den offentlige sektor

Ejere af lejligheder må se langt efter nyt håndværkerfradrag

To milliardhandler kollapsede i sidste øjeblik: "For helvede de har ikke pengene"

Bitcoin har haft et eventyrligt 2017 - men hvad køber man, hvor køber man og kan det blive ved?

Hæver 200 mio: Vi vil sikre os noget at leve af resten af livet

Det holder investeringsøkonomen øje med