Aktier: Højt humør på asiatiske markeder efter skattenyt fra Trump
Foto: Scanpix
Markeder Af
De asiatiske aktieinvestorer holder humøret højt fredag, hvor stigninger på Wall Street bliver oversat til løft i de fleste fjernøstlige aktieindeks.

Kommentarer fra den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, sent torsdag om, at Donald Trump-regeringen vil offentliggøre en plan for skattereformer meget snart, får armene i vejret.

"Mange investorer har været bekymrede over, at Trumps lovede skattereform måske ikke blev til noget. Nu plukker investorerne de aktier op, som blev ramt i løbet af de sidste par uger. Det er blandt andet eksportørerne," siger chefhandler Yoshihiro Okumura fra Chibagin Asset Management i Tokyo til Reuters.

I Tokyo får de store eksportselskaber glæde af udviklingen. Toyota øger 1,5 pct., Mazda stiger 1,7 pct, mens Panasonic og TDK avancerer 1,6 pct. og 1,2 pct.

Modsat dropper Fujifilm Holdings mere end 3 pct. efter at have udsat regnskabsaflæggelsen på grund af en undersøgelse af regnskabspraksis hos en selskabets oversøiske enheder.

Nikkei 225-indekset stiger 0,8 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,9 pct.

De kinesiske aktører er lidt mere tilbageholdende. Shanghai Composite handles 0,1 pct. højere, mens CSI 300-indekset stiger 0,2 pct. Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong øger ligeledes 0,2 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks og Sydkoreas Kospi-indeks begge 0,8 pct. højere, mens Singapores Strait Times øger 0,4 pct., og Sydnes ASX 200-indeks lukker ugen af med et stigning på 0,5 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med små udsving tæt på udgangspunktet fredag morgen.

LÆS OGSÅ: Valuta: Investorerne venter på weekendens franske valggyser

LÆS OGSÅ: Råvarer: Rolig afslutning på nervøs handelsuge

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,8
Topix +0,9
Hongkongs Hang Seng +0,1
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex +0,8
Sydkoreas Kospi +0,8
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,5


Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Transportfirma har fuld fart mod børsen

LA lover skattelettelser for mindst 8 mia

"Det er ikke for sjov, når man sidder søndag nat med hele ledelsen og er klar til at lukke hele butikken ned"

Børsen mener: Gazellerne viser vej for den offentlige sektor

Ejere af lejligheder må se langt efter nyt håndværkerfradrag

To milliardhandler kollapsede i sidste øjeblik: "For helvede de har ikke pengene"

Bitcoin har haft et eventyrligt 2017 - men hvad køber man, hvor køber man og kan det blive ved?

Hæver 200 mio: Vi vil sikre os noget at leve af resten af livet

Det holder investeringsøkonomen øje med