Europa: Franske aktier tog det største spring før valggyser
Præsidentkandidat Emmanuel Macron.
Foto: Jean-Sebastien Evrard/AFP
Penge Af
De store europæiske aktieindeks var torsdag i ganske god gænge, mens der var fokus på selskabernes resultater for første kvartal og weekendens franske præsidentvalg.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks landede 0,2 pct. højere. I Tyskland steg DAX-indekset med 0,1 pct., hvilket også var stigningen for det britiske FTSE 100-indeks.

De franske aktier var højdespringerne med en stigning på 1,5 pct. til CAC 40-indekset, under stigende tro på at Emmanuel Macron vil være i stand til at slå EU-fjendtlige Marine Le Pen i anden valgrunde.

Blandt de store selskaber, der torsdag kom med regnskab, var Unilever, der kom igennem første kvartal med en underliggende salgsvækst på 2,9 pct.

Ifølge Bloomberg var forventningen 1,9 pct. Aktiens stigning tabte dog pusten i løbet af dagen, og den lukkede 0,2 pct. højere i 47,82 euro på børsen i Holland.

Den schweiziske fødevaregigant Nestlé, der blandt andet er kendt for at producere mærker som Nescafé og Kit Kat, landede i første kvartal en større organisk salgsvækst end ventet i markedet.

I de første tre måneder af 2017 endte den organiske salgsvækst på 2,3 pct., hvilket derved var bedre end de 2,0 pct., som analytikerne havde sat næsen op efter. Aktien steg 0,5 pct.

Fra Alpelandet var der også nyt fra DSV-konkurrenten Kuehne + Nagel, der leverede resultater en smule under det ventede i første kvartal. Aktien hev dog alligevel en lille stigning hjem på 0,2 pct.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ingen afløser til Moberg - må blive i Postnord

Aktier: Rentefrygt gav fald over hele linjen

Apple klar til at betale irsk skatteregning på 13 mia euro

Tiltalt advokat i Schlüter-sag: "Vi er så pressede"

Aktier: Grønt Novo-træk kunne ikke sikre samlet C25-plus

Amerikanske aktier rasler ned: Tech-aktier hårdt ramt

Minister efter priseksplosion på boliger i København: "Vi følger det tæt"

Trump: Jeg vil hellere tale direkte med Frankrig om handel

Analytiker: Unibrew bliver ved med at levere - bekymring for Vestas-investorer