USA: Indeks i grønt trods flere skuffende regnskaber
Foto: Shannon Stapleton/Reuters
Penge Af
Regnskabssæsonen er i fuld gang i USA, hvor investorerne i torsdagens handel blandt andet kan reagere på regnskaber Verizon, Ebay og American Express.

Stemningen på Wall Street er fra handlens begyndelse ganske positiv, og alle tre toneangivende indeks bliver sendt højere, selv om langt fra alle regnskaberne har givet godt humør blandt investorerne.

S&P 500-indekset åbner med et plus på 0,3 pct., Dow Jones-aktierne ligger også 0,3 pct. højere, mens Nasdaq 100-indekset stiger med 0,5 pct.

Inden åbningen har investorerne fået nyt fra tele- og kommunikationsgiganten Verizon, der skuffede med flere end 300.000 mistede abonnenter i første kvartal. Verizon, der overtager Yahoo, havde en indtjening per aktie på 95 cent i kvartalet. Analytikerne havde regnet med 96 cent ifølge Bloomberg News.

Verizon-aktien falder med 2,3 pct. i den tidlige handel.

Tobaksselskabet Philip Morris International, der blandt andet står bag Marlboro-mærket, falder 3,4 pct., da selskabets prisstigninger og teknologiske udvikling ikke var i stand til at opveje for et fald i efterspørgsel på cigaretter.

Ebay, American Express og Qualcomm rapporterede alle efter lukningen onsdag.

Auktionssitet Ebay leverede en indtjening stort set som ventet i første kvartal, men alligevel falder aktien med 3,3 pct. Selskabet fik et overskud per aktie på 49 cent fra de fortsættende aktiviteter. Analytikerne havde ventet et overskud på 48 cent per aktie ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Kreditkortkoncernen American Express slog indtjeningsforventningerne i årets første kvartal, da koncernens indtjening landede på 1,37 dollar per aktie mod analytikernes gennemsnitlige estimat, der lød på et overskud på 1,27 dollar per aktie.

American Express-aktien stiger 2,9 pct. i den tidlige handel.

Halvlederproducenten Qualcomm leverede pæne tal i andet kvartal af 2016/17, der sluttede med udgangen af marts. I de tre første måneder af indeværende år omsatte selskabet for 5,99 mia. dollar mod ventet 5,87 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Qualcomm-aktien ligger 0,7 pct. højere.

Efter lukketid er der regnskab fra legetøjskæmpen Mattel samt betalingskoncernen Visa.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hackerangreb spreder sig hos danske virksomheder: "Vores systemer er nede"

Conferize-aktie styrtdykker - falder med 25 procent

Presset Maersk Line-chef: Vi kan i øjeblikket ikke tage nye ordrer ind

Investorerne kaster sig over Omnicar - overtegning på 193 procent

Skeptisk privatinvestor: Conferize-aktionærer lever i drømmeland

Carlsberg i stor Roskilde-satsning: "Vi skruer voldsomt op i år"

Forsvarets Efterretningstjeneste går ind i kampen mod Mærsk-hackere

Per Hansen: Derfor fortsætter aktiefaldene

Hackertrussel og olienotering - er Mærsk-aktien et godt køb?