Penge Af
Det danske aktiemarked er startet positivt torsdag morgen med Pandora i stærk front oven på en nyhed om ændringer i smykkefirmaets måde at rapportere regnskaber.

Samlet går det ledende danske aktieindeks, C20 Cap, frem med 0,3 pct. til 1089,72, og derved fastholder eliteindekset det positive momentum fra onsdagens handel.

Positive takter har der også været i den asiatiske handel torsdag på trods af en mindre skepsis i den amerikanske af slagsen dagen forinden.

"De store markeder er lidt i bedring (torsdag, red.), og der er svagt positive tal på de fleste børser i Asien fra morgenstunden," skriver Nordea i sin morgenrapport.

"Den amerikanske handelssession i går var ellers igen præget af lunken risikoappetit, hvor blandt andet Dow Jones faldt 0,6 pct. tilbage, mens faldet var mindre udtalt i S&P 500," fortsætter banken.

Blandt de danske selskaber er der interesse omkring Pandora, der stiger 4,8 pct. til 712,50 kr. Det sker, efter at selskabet har annonceret en række ændringer i sin måde at offentliggøre regnskaber på.

Ifølge Pandora vil tiltagene eksempelvis give et bedre indblik i udviklingen i smykkefirmaets egne butikker, som bidrager med en stigende andel af den samlede omsætning.

Sammen med annonceringen fastholdes de finansielle forventninger til 2017, oplyser Pandora.

DSV kører op efter nyt fra konkurrent

Andetsteds i C20 Cap har transportkoncernen DSV, som stiger 0,6 pct. til 367,30 kr., fået konkurrentnyt fra schweiziske Kuehne + Nagel, som kom ud af første kvartal med et driftsresultat (EBIT) på 209 mio. schweizerfranc.

Det var under forventningerne blandt analytikerne på 217,2 mio. ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Mindre god er starten for Dong Energy, der falder 0,4 pct. til 274 kr. Det følger efter skriverier i Børsen om, at en række pensionskasser, der hidtil har investeret stort i energiselskabet, ikke vil være med på samme vilkår, når der er større risiko i forbindelse nogle tyske projekter uden statsstøtte.

Novozymes, som falder 0,2 pct. til 287,30 kr., har desuden været under analytikerluppen og har fået hævet kursmålet hos SEB til 235 kr. fra 220 kr. Anbefalingen er uændret "sælg", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Uden for eliteindekset får Scandinavian Tobacco Group, som falder 0,7 pct. til 125 kr., branchenyt fra konkurrenten Philip Morris, der kommer med regnskab for første kvartal i løbet af torsdagen.

Og torsdag bliver ejendomsfirmaet Prime Office, som falder 0,4 pct. til 121 kr., handlet uden retten til et udbytte på 3 kr. per aktie. Det skaber naturligt nok et teknisk pres på aktien.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pensionskasser blæser krisesnak omkuld

Trump om færdig chefstrateg: Han vil gøre det godt på Breitbart

Realkreditrival når afgørende mål: "Det er pragtfuldt og fantastisk"

Så godt at man ønsker sig et ekstranummer

"Karakterer er en adgangsbillet - derefter betyder de ingenting"

Det holder seniorstrategen øje med mandag

Regeringen vil afskaffe skat på fri telefon

Kviklånere oplever massiv vækst i Danmark

Kronik: Hvad Luther lærte os om disruption og arbejdsglæde