Analytikere sænker kursmål på Tryg
Foto: PR-foto
Penge Af
Analytikerne hos Berenberg sænker anbefalingen af aktien i Tryg til "hold" fra tidligere "køb". Kursmålet er samtidig reduceret med 5 kr. til 136 kr., skriver finanshuset i et notat tirsdag morgen.

"Vi har fortsat tillid til Trygs evne til at fortsætte med at levere attraktive afkast og kan lide nogle af de initiativer, selskabet implementerer. Men vi tror, at det vil tage tid, før disse initiativer bærer frugt i indtjeningen, og vi venter, at faldende reservefrigørelser vil udgøre en modvind for indtjeningsvæksten på kort sigt," begrunder Berenberg.

Bonusordning understøtter fastholdelse

Et af de initiativer, som Berenberg fremhæver, er den bonusordning, som storaktionæren, Tryghedsgruppen, implementerede i 2016, hvor Trygs private forsikringskunder får en årlig udbetaling, der de første to år har ligget på 8 pct. af kundernes individuelle præmiebetalinger.

Det ventes fremadrettet at være understøttende for selskabets evne til at fastholde kunderne. Derudover har Tryg opdateret sine prismodeller for bedre at kunne maksimere indtjening og kundefastholdelse, opremser banken og bemærker også selskabets reaktionen på den stigende skadesinflation.

"Det har reageret hurtigt på den skadesinflation, det har set de seneste år, ved at reagere med præmieforhøjelser forud for konkurrenterne, hvilket vi finder positivt," skriver Berenberg.

Men finanshuset mener altså også, at det tager tid, før initiativerne for alvor slå igennem på regnskabsresultaterne, og her og nu ses umiddelbart et større potentiale i aktien i konkurrenten Gjensidige, hvis en investor har "nye penge" at skulle placere i aktiemarkedet.

"Mens vi ville være glade indehavere af Tryg-aktien og ikke vil opfordre investorer at gå ud af den, så vurderer vi, at Gjensidiges relative attraktion gør den til det bedste sted for "nye penge" i den nordiske forsikringssfære," skriver Berenberg.

Trygs aktie falder tirsdag 1,6 pct. til 124,50 kr.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Brøndby-boss blev familiens første student

Pas på fælderne ved forældrekøb: Det kan blive dyrt

Søren Pind forlader sine 42.320 Facebook-følgere

Kør selv-ferie uden en dråbe benzin i tanken

Norsk tragedie giver dansk helikopterfirma millionsmæk

Flere undrer sig over voldsom kursstigning i B&O

Sky brødre ramte muren og gik glip af kæmpejackpot: Nu smutter direktøren

Dansk Industri: Ikke flere lappeløsninger på bilafgifterme, ellers tak

Aktionærforening: Børsnoteringsbølge kan fortsætte hvis politikerne vil