Nordea ser fortsat stigende boligpriser forude
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Penge Af
Boligpriserne vil fortsætte højere i de kommende år.

Det vurderer storbanken Nordea i sin seneste prognose for dansk økonomi - Economic Outlook.

Der ventes i år stigninger på 2,8 pct. i de nominelle priser på en familiehuse, og stort set det samme - 2,7 pct - i det efterfølgende år. Det er lidt mindre end de 4 pct., der var tilfældet i 2016 og stigningen på 6,1 pct. fra året før.

"Størstedelen af sidste årets stigninger, der for ejerlejligheder var dobbelt så store som de 4 pct., der sås på parcel og rækkehuse, lå i årets første halvdel, mens der på det seneste har været tegn på en begyndende afkøling," fremhæver Nordea.

Storbanken konstaterer også, at højere boligpriser og lave finansieringsomkostninger har givet et mærkbart løft til boliginvesteringerne. Både i form af flere nybyggerier og en stigende aktivitet inden for reparationer og vedligeholdelse - løftet af en videreførelse af Boligjobordningen.

"Vi venter, at aktiviteten vil vokse yderligere, men mangel på arbejdskraft inden for byggebranchen og stigende renter vil kunne begrænse stigningstakten," skriver Nordea.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Chefstrateg: Aktiemarkedet er som en sukkermad

"Vi blev behandlet som ligegyldige. Så er det svært at holde gejsten oppe som virksomhed"

Aktie-overblik: Pandora tilbage i bunden trods positiv børsstemning

Pandora tilbage i bunden - få analysen her

Sådan smager en af verdens mest ekstravagante bud på en brunch buffet

Antallet af lønmodtagere tæt på rekordniveau: "Beskæftigelsen er tilbage i storform"

Korrespondent: EU klar med olivengren i Brexit-forhandlinger

Bertelsen startede sin karriere med at stjæle slik fra blinde børn

Ti finansmænd om Sorte mandag i 1987: Det var et wakeup-call