Det amerikanske aktiemarked ventes mandag at åbne næsten uændret - måske med en lille pil ned for de store indeks. Et fald i oliepriserne kan fra åbningen veje tungt på selskaber inden for den industri.
S&P 500-indekset faldt fredag 0,1 pct., og det samme gjorde Dow Jones-indekset, mens Nasdaq-indekset steg ganske marginalt.
Set over hele sidste uge gik S&P 500-indekset dog frem med 0,2 pct. efter onsdag aftens pæne stigning i kølvandet af meldingerne fra den amerikanske centralbank.
Futures på S&P 500 indikerer, at indekset mandag kommer til at åbne 0,1 pct. lavere.
Chefen for Federal Reserve i Chicago, Charles Evans, kan mandag få noget opmærksomhed, når han ifølge Marketwatch først deltager i et telefoninterview og senere på dagen desuden skal tale i New York.
I sidste uge holdt Federal Reserve rentemøde, hvor banken som ventet hævede renten i USA, og markedet er nu allerede ved at pejle sig ind på, hvornår der kan komme endnu en renteforhøjelse.
Handlere ser ifølge Bloomberg News en sandsynlighed på 57 pct. for endnu en renteforhøjelse på Feds møde i juni. Det kan udledes ud fra prissætningen af Fed fund-futures.
/ritzau/FINANS

Bliv kunde på borsen.dk/blivkunde
USA: Olieaktier kan bidrage til negativ ugestart

Foto: Scanpix
Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.