Nets samles op efter brat nedtur
Bo Nilsson, topchef i Nets.
Foto: Scanpix
Penge Af
Ugen indledes med et comeback til den hårdtprøvede Nets-aktie. Betalingstjenesten ligger mandag formiddag øverst i C20 Cap-indekset efter en stigning på 2,4 pct. til 111,40 kr.

Der er dog ikke nogen åbenlys forklaring på købsinteressen, fortæller chefhandler i Danske Bank Mads Zink.

- Men jeg kan se, at da den begyndte at stige omkring kl. 10 og tog et par kroner op, da vendte udlandet rundt og gik fra at være største sælger til at være køber. Det tyder på, at der er nogle algoritmer, der har købt, siger Mads Zink.

Selv er Danske Bank også at finde på købersiden og største nettokøber, men kun af omkring 16.000 aktier.

Fremgangen til Nets følger et stort og langvarigt salgspres på aktien.

Selskabet blev børsnoteret til 150 kr. per aktie den 23. september sidste år, men lukkede onsdag i sidste uge i bundrekord 105,90 kr.

Blandt analytikere er stemningen delt om Nets-aktien.

Blandt 14 analytikere, der har indberettet anbefalinger til Bloomberg, er der seks købsanbefalinger, fem holdanbefalinger samt tre salgsanbefalinger. Analytikernes gennemsnitlige kursmål for aktien er 131,73 kr.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Riis' World Tour-drøm: Jeg vil skabe rav i den

Lundbeck falder til bunds i C20 på dårligt nyt for antidepressiv

Lars Kolind: Erhvervslivet har meget lille interesse i nyt dansk børsliv

Roskilde Festivals programchef: "Der kommer tit modreaktioner i kunsten"

Seniorstrateg: Det er store PMI-dag - sådan kan det påvirke dine aktier

Private smider cirka 29 mio. kr. efter Conferize: Aktien åbner med fald

Aktieoverblik: Lundbeck får kursstryg efter amerikansk nej

Lars Kolind skyder 13 mio i børsdebutant: Jeg har ingenting til overs for spekulanter

Analytiker: Ny afvisning kan sende Lundbeck-aktien markant ned