Aktier: Genmab og H+H tager opmærksomhed i rolig start
Foto: Genmab
Penge Af
De danske aktier ser umiddelbart ikke ud til at ville gøre meget væsen af sig fra morgenstunden mandag, hvor det meste peger i retningen af en afdæmpet åbning.

Regnskabssæsonen er ved at ebbe helt ud, og i stedet er det nu primært makroøkonomiske og politiske begivenheder og analyseændringer, der ser ud til at skulle styre markedet.

På den politiske side retter fokus sig efter sidste uges rentemøde i Federal Reserve og parlamentsvalget i Holland nu mod valget i Frankrig, hvor den første tv-debat mellem kandidaterne afholdes mandag.

H+H IGEN UNDER LUP

Fredag var der dog et enkelt årsregnskab i kalenderen - fra porebetonproducenten H+H International - og det blev belønnet i stor stil. Derfor vil den aktie igen være under bevågenhed mandag efter stigningen på hele 10,2 pct. fredag.

Belønningen faldt efter et regnskab, hvor H+H demonstrerede markant fremgang på bundlinjen og leverede forventninger til 2017, der indikerer stor vækst og en forbedring af driften.

Samtidig fandt selskabet anledning til at opjustere sin langsigtede forventning til EBIT-marginen før særlige poster. H+H's nye langsigtede mål er således en EBIT-margin før særlige poster på 8-10 pct. mod den tidligere målsætning om 6-8 pct.

I 2016 leverede selskabet en EBIT-margin før særlige poster på 7,6 pct.

GENMAB FÅR SJÆLDEN NEGATIV DARZALEX-NYHED

For biotekselskabet Genmab bød fredag på en af de uhyre sjældne negative nyheder omkring kræftmidlet Darzalex, der ellers har sendt aktien på rekordkurs over mange omgange.

Genmab har nemlig sammen med partneren Johnson & Johnson lidt et tilbageslag i England, hvor myndighederne ikke kan anbefale lægemidlet Darzalex til behandling af knoglemarvskræft, skrev FiercePharma i sidste uge.

Genmab-aktien faldt 0,5 pct. til 1475 kr. fredag efter at være steget seks handelsdage i streg.

ANALYSER I FOKUS

Blandt de lidt mindre aktier kan der også komme pres på G4S, der har fået sænket sin anbefaling hos den britiske storbank HSBC til "reducer" fra "hold".

Aktien i vagt- og servicekoncernen faldt fredag 0,3 pct. til 25,72 kr. på børsen i København.

Omvendt positive er strømningerne omkring rederiet DFDS, der har fået løftet sit kursmål hos Nordea til 440 kr. fra 395 kr., efter at aktien er steget otte handelsdage i træk.

Anbefalingen er fortsat i positivt terræn på "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.

DFDS-aktien steg fredag 0,1 pct. til 396 kr.

It-selskabet NNIT har desuden fået løftet sit kursmål hos investeringsbanken Carnegie til 180 kr. fra 155 kr., men det ændrer ikke ved den negative anbefaling "sælg", der er fastholdt.

NNIT-aktien endte fredag uændret for anden dag i træk og koster dermed fortsat 191,50 kr.

Tilbage blandt elitepapirerne er der en smule opmærksomhed til A.P. Møller-Mærsk, der har fået regnskabsnyt fra havnekonkurrenten DP World.

Selskabet, der konkurrerer med APM Terminals, leverede tal nogenlunde på linje med det ventede i 2016, og i indeværende år venter selskabet "udfordrende" markeder, men har samtidig en forventning om at levere større volumenvækst end markedet.

Mærsks B-aktie steg 0,4 pct. til 12.140 kr.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hver tredje møder syg på arbejde

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


De allerbedste medarbejdere bliver mødt med den hårdeste linje

Analyse før topmøde: Giftig gas, frihandel og Brexit på menuen

Danske Bank: Derfor skal du holde dig fra populære europæiske bil-aktier

Krogsgaard efter vigtig amerikansk milepæl: Væksten i GLP1 skal op på 25 pct. igen

Analyse: Spansk regering udløser politisk atombombe

30 år efter Sorte mandag: Kæmpeinvestor frygter stort fald i stabile aktier

Spanien truer Catalonien med at suspendere Cataloniens selvstyre

Laver film for Lego: Nu vil ejer sælge livsværk

Derfor sender Carnegie-analyse Pandora i vejret