Markeder Af
Der er udsigt til en afdæmpet start på det danske obligationsmarked mandag morgen, efter at en indledende rentestigning fredag igen gik i sig selv ud på eftermiddagen.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme sluttede fredag i 0,70 pct. - svarende til et fald på 1 basispoint sammenlignet med torsdag.

Fredag faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation i USA desuden med 4 basispoint til 2,50 pct. Det er dog 1 basispoint højere end ved dansk lukketid, og da de amerikanske statspapirer ikke handles i Tokyo mandag morgen grundet helligdag, er det også udgangspunktet for handlerne mandag morgen.

Mens sidste uge var spækket med makroøkonomiske begivenheder - blandt andet i form af rentemødet hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der som ventet hævede sin ledende rente - er billedet helt omvendt i denne uge.

Der er mandag så godt som ingen tunge nøgletal i kalenderen, og det samme gælder det meste af resten af ugen, hvor der først fredag for alvor kommer lidt gang i den.

Eneste tal af betydning mandag er opgørelsen af producentpriserne i Tyskland i februar, der præsenteres klokken 8.00.

Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News stigninger på 0,4 pct. på månedsbasis og 3,2 pct. på årsbasis.

I manglen af nøgletal kan investorerne i stedet se frem til en tale fra Charles Evans, der er chef for Federal Reserves afdeling i Chicago. Han taler efter det danske markeds lukketid i New York.

I sidste uge løftede Federal Reserve helt som ventet sin ledende rente, men samtidig overraskede centralbanken markedet en smule ved ikke at slå en særlig aggressiv tone an i forhold til yderligere stramninger resten af året.

Derfor vil markedet igen holde godt øje med udtalelser fra de ledende skikkelser i banken i den kommende periode.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De allerbedste medarbejdere bliver mødt med den hårdeste linje

Analyse før topmøde: Giftig gas, frihandel og Brexit på menuen

Danske Bank: Derfor skal du holde dig fra populære europæiske bil-aktier

Krogsgaard efter vigtig amerikansk milepæl: Væksten i GLP1 skal op på 25 pct. igen

Analyse: Spansk regering udløser politisk atombombe

30 år efter Sorte mandag: Kæmpeinvestor frygter stort fald i stabile aktier

Spanien truer Catalonien med at suspendere Cataloniens selvstyre

Laver film for Lego: Nu vil ejer sælge livsværk

Derfor sender Carnegie-analyse Pandora i vejret