Markeder Af
Rentefald fik fredag tag i det amerikanske obligationsmarked, hvor nøgletal afslørede særdeles afdæmpede inflationsforventninger blandt amerikanske forbrugere.

University of Michigans undersøgelse af forbrugertilliden indeholder et spørgsmål om forbrugernes forventninger til den årlige prisstigningstakt på fem til ti års sigt. Og tilbagemeldingen fra de adspurgte var, at priserne ventes at stige med 2,2 pct. på årsbasis - et fald fra 2,5 pct. ved den forrige måling i februar.

Det er det laveste niveau nogensinde, og ifølge rentestrateg Aaron Kohli fra BMO Capital Markets også årsagen til, at de amerikanske renter vendte sydover fredag eftermiddag. Det siger han til Reuters.

Den tiårige amerikanske rente lukkede i 2,50 pct. i New York, hvilket var 4 basispoint lavere end torsdagens slutniveau. Niveauet er 1 basispoint højere end niveauet ved dansk børslukketid fredag.

Mandag morgen er de amerikanske renter endnu ikke handlet, da der holdes fridag på børsen i Tokyo.

Den samlede forbrugertillidsindikator fra University of Michigan viste tegn på tiltagende optimisme, da den steg til 97,6 i marts fra 96,3 måneden før.

Analytikere havde kun ventet en fremgang til indeks 97,0 ifølge estimater indsamlet blandt økonomer af Bloomberg News.

Til gengæld overraskede industriproduktionen negativt, idet den var uændret i februar, mens økonomer havde sat næsen op efter en stigning på 0,2 pct.

De ledende indikatorer i USA steg med 0,6 pct. i februar, hvilket var lidt mere end ventet. Konsensus var ifølge Bloomberg News en fremgang på 0,5 pct.

Der kommer mandag kun et enkelt nøgletal i form af aktivitetsindekset fra Chicago Fed.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Afkast på flere hundrede procent? Det har ejerlejligheder leveret siden 1992

Aktier: Prisboom på olie sender Wall Street på weekend med plusser

EU's bileksport til USA kan blive halveret: "Vil blive mødt med lige så stor straf"

Efter to år på børsen: Lauritz.com blandt Nordens værste aktier

Airbus advarer Storbritannien: 14.000 job på vippen

Ugen der kommer: Investorernes kæledægge er sikker havn

Helle Ib: Ingen afstemning så langt øjet

Kronik: Nu forstår jeg bedre Donald Trump

Voldsom eskalering af handelskrig: Trump truer med 20 pct straftold på biler fra EU