Valuta: Dollars svaghed fortsætter
Foto: Scanpix
Markeder Af
Dollars nedtur over for euro og yen varer ved mandag morgen oven på G20-mødet i Baden-Baden i Tyskland.

Mødet gav ikke de store resultater, og det mest markante udfald var, at USA ifølge kilder fik fjernet punkter om beskyttelse af frihandel og finansiering af kampen mod klimaforandringer fra sluterklæringen.

"G20-mødet var bemærkelsesværdigt for dødvandet omkring frihandel, hvor de fleste lande gerne vil udvide den, og USA gerne vil svække den," skriver analytikere fra banken CBA ifølge Reuters.

Modstanden mod frihandel fra USA's præsident, Donald Trump, kommer dog ikke som en overraskelse for markederne, noterer analytikerne sig, og derfor er der ikke de store udsving i markederne.

I slutningen af sidste uge blev dollaren svækket, da landets centralbank, Federal Reserve, lidt overraskende signalerede kun to yderligere renteforhøjelser i år oven på den, der blev annonceret onsdag.

Desuden blev der i Europa skabt usikkerhed om rentebanen, da det østrigske medlem af Den Europæiske Centralbanks styrende råd, Ewald Nowotny, luftede tanker om, at centralbanken kan hæve nogle af sine rentesatser - også selv om obligationsopkøbsprogrammet fortsat kører.

Mandag morgen koster en euro 1,0765 dollar. Det er en lille styrkelse fra 1,0742 dollar per euro fredag og ikke langt fra det dyreste niveau for den europæiske valuta siden midten af februar.

Over for yen er dollar også svækket en anelse til 112,51 yen per dollar fra et niveau omkring 112,65 fredag eftermiddag. Mandag er en helligdag i Japan, så handelen er relativt tynd.

/ritzau/FINANS



Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Han har knækket koden til de japanske mænd

Så meget er Pandoras kursmål skrumpet det seneste år: Analytikere er trætte af manglende salgstal

33-årige Daniel Daugaard har ikke haft en fridag i to år: "Vi ramte det perfekte tidspunkt at starte"

Hedgefond i short-angreb efter skuffelser over Genmabs guldæg: "Det er et udtryk for kortsigtet usikkerhed"

Sådan får du den bedste skiferie

Helle Ib: Giftig politisk cocktail smager af nederlag til Løkke ved næste folketingsvalg

Chefundersøger i ny anklage: Sådan påvirkede russerne det amerikanske valg

Restauranter lokker med billig mad – tjener kassen på sodavand

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer