USA: Små udsving inden topmøde
Foto: Bryan R. Smith/Scanpix
Penge Af
Det trækker op til en stille åbning på det amerikanske aktiemarked fredag, hvor storpolitik og frihandel tiltrækker sig investorernes opmærksomhed.

Således vil der ifølge CNN Money blandt andet blive skævet til meldinger fra præsident Donald Trumps møde med den tyske kansler Angela Merkel. Set udefra kan der blive tale om et ganske akavet møde, blandt andet som følge af Trumps fornærmelser af Merkel og trusler om en handelskrig.

På den anden side af Atlanten - i Tyskland - deltager USA's finansminister, Steven Mnuchin, fredag desuden i sit første G20-møde. Også her vil markedsdeltagerne skæve til udmeldinger vedrørende frihandel, efter Trumps protektionistiske retorik i de første måneder som præsident.

Ved 12.40-tiden giver storpolitikken dog ikke anledning til megen spræl på aktiemarkedet. Futures på S&P 500-indekset ligger 0,01 pct. lavere. Nasdaq 100-futuren stiger 0,1 pct., og det samme gør Dow-futuren.

Softwarekoncernen Adobe Systems vil formentlig gøre en god figur efter offentliggørelsen af et stærkt kvartalsregnskab torsdag aften efter børslukketid. Aktien indikeres over 5 pct. højere på formarkedet.

Der kan også ventes fremgang i juvelerkæden Tiffany & Co, der stiger med 2,9 pct. på formarkedet.

Selskabet har fredag præsenteret årsregnskab og regner efter dyk i salget på 5 pct. med at komme tilbage på vækstsporet i 2017/18. Der ventes en "midt-encifret" procentvis salgsvækst, når man ser bort fra valutaudsving, og en endnu større fremgang i indtjeningen.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Afkast på flere hundrede procent? Det har ejerlejligheder leveret siden 1992

Aktier: Prisboom på olie sender Wall Street på weekend med plusser

EU's bileksport til USA kan blive halveret: "Vil blive mødt med lige så stor straf"

Efter to år på børsen: Lauritz.com blandt Nordens værste aktier

Airbus advarer Storbritannien: 14.000 job på vippen

Ugen der kommer: Investorernes kæledægge er sikker havn

Helle Ib: Ingen afstemning så langt øjet

Kronik: Nu forstår jeg bedre Donald Trump

Voldsom eskalering af handelskrig: Trump truer med 20 pct straftold på biler fra EU