Aktier: Genmab rykker igen mod rekord i grønt marked
Foto: Erik Refner/Scanpix
Penge Af
Genmab-aktien bliver trukket op i toppen blandt de danske eliteaktier, hvor der er en klar overvægt af stigende aktier i middagshandlen torsdag.

Det betyder, at biotekaktien nok en gang kan ende med en lukkerekord. Aktien stiger med 1,9 pct. til 1481 kr.

Samtidig stiger C20 Cap-indekset med 0,7 til 1085,11, men der er også positive fortegn på de fleste andre europæiske markeder. Det sker, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som ventet hævede den ledende rente og samtidig varslede gradvise forhøjelser af renten.

Der er også lettelse at spore, da det hollandske valg onsdag ikke som frygtet gjorde højrenationale Geert Wilders' Frihedspartiet til landets største parti. Valget er blevet set som en indikator på, hvordan det kan gå ved andre europæiske valg - særligt det franske, hvor Front National-kandidaten, Marine Le Pen, har et farvel til eurosamarbejdet på dagsordnen.

Nederst blandt de danske eliteaktier er der blot fald til to aktier, Pandora og GN. Pandora falder i lyset af, at der fragår udbytte på 9 kr. Aktien falder 0,8 pct. til 823,50, hvilket svarer til et fald på 7 kr. i forhold til onsdagens lukkekurs.

GN Store Nord falder med 0,4 pct. til 163,80 kr., efter at DNB har sænket sin anbefaling af aktien til "sælg" fra tidligere "hold". Finanshuset fastholder kursmålet på 160 kr. Til den positive side har UBS løftet sit kursmål til 162 kr. fra 140 kr., mens anbefalingen fortsat er "neutral".

Uden for C20 Cap har der været regnskab fra Scandinavian Tobacco Group. Selskabet venter i 2017 en uændret organisk nettoomsætning, mens den organiske vækst i driftsresultatet, målt på EBITDA-niveau, bliver set falde til 1-3 pct. fra 4 pct. i 2016.

"Havde vi ikke haft it-problemer, ville vi have guidet 3-5 pct. for EBITDA-væksten, som vi gjorde i 2016," siger direktør Niels Frederiksen til Ritzau Finans.

Tobaksaktien falder med 2,2 pct. til 119,80 kr.

Der er også kommet regnskab fra it-selskabet Columbus. Her var en forøget omsætning og indtjening på serviceforretningen det væsentligste bidrag til en positiv udvikling på både top- og bundlinjen i 2016. Aktien falder dog med 1,3 pct. 15,20 kr.

Der venter også regnskaber fra Tivoli, Egetæpper og Migatronic.

Bavarian Nordic stiger desuden for anden dag i træk. Onsdag var det selskabets regnskab, der løftede aktien med 9,3 pct. Og torsdag er biotekaktien fortsat i fornuftig gænge, da en række analytikere har hævet deres kursmål på aktien efter årsrapporten. Aktien får torsdag et løft på 3,2 pct. til 358 kr.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



To aktier som skal fortsætte op

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Venstre-ordfører rasende over Seed-sag: "Fuldstændig uacceptabelt"

Riis' World Tour-drøm: Jeg vil skabe rav i den

Ekspert: "Valuta-krak kan sagtens ske igen i morgen og gå langt, langt værre"

Lars Kolind: Erhvervslivet har meget lille interesse i nyt dansk børsliv

Roskilde Festivals programchef: "Der kommer tit modreaktioner i kunsten"

Tag en pause fra feriestressen: Her er lufthavnens bedste burger

Seniorstrateg: Det er store PMI-dag - sådan kan det påvirke dine aktier

Private smider cirka 29 mio. kr. efter Conferize: Aktien åbner med fald

Aktieoverblik: Lundbeck får kursstryg efter amerikansk nej