Penge Af
Det var ikke megen risikolyst på finansmarkederne fredag, og det fik renten til at falde, da investorerne blev tiltrukket af den relative sikkerhed, der ligger i fastforrentede papirer. Det førte til stigende kurser og dermed faldende renter.

Fredag endte den toneangivende, danske statsobligation med udløb i 2025 med en rente på 0,32 pct.

Det var 4 basispoint lavere end torsdagens lukkeniveau i Danmark. Renten sluttede sidste fredag i 0,35 pct.

I Frankrig steg renten dog på politisk usikkerhed, mens udviklingen i Tyskland stort set var som i Danmark.

Ud over mindre risikolyst var der ikke mange signaler fra makrotal fredag.

Det britiske detailsalg leverede dog en negativ overraskelse, da det faldt 0,3 pct. på månedsbasis i januar mod en ventet stigning på 1,0 pct.

Det sendte den tiårige britiske rente ned under 1,20 pct. Før offentliggørelsen var den 1,24 pct.

Positive USA-tal i ugens løb 

I løbet af ugen har der været en stribe interessante nøgletal fra særligt den amerikanske økonomi.

Flere af dem har vist positive vækstsignaler for USA, og det kan være med til at presse på for en snarlig renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve - måske allerede til marts.

Senest var der ekstremt gode takter fra tillidsindikatoren fra Philly Fed, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag og overraskede ganske voldsomt.

I februar steg indekset til 43,3 fra 23,6 måneden før - det var det højeste niveau siden 1984 - mod et ventet indeks blandt økonomerne på 18,0.

Selv om indekset er ganske volatilt, skønner økonomer, at det i hvert fald øger sandsynligheden for, at februar måneds ISM-indeks stiger fra det allerede høje niveau på 56,0.

Sent fredag var der tal for de ledende indikatorer for januar fra USA.

De steg med 0,6 pct. i januar, hvilket var mere end ventet. Konsensus var ifølge Bloomberg News en fremgang på 0,5 pct. I december landede de ledende indikatorer på 0,5 pct.

De ledende indikatorer består af ti nøgletal, som alle giver en indikation af aktiviteten i den amerikanske økonomi seks til ni måneder frem.

Eksempler på komponenter bag den overordnede indikator er ugentlig arbejdstid i produktionssegmentet, udstedelse af byggetilladelser, nye dagpengeanmodninger, aktiekurser og ordreindgang til de amerikanske fremstillingsvirksomheder.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Transportfirma har fuld fart mod børsen

LA lover skattelettelser for mindst 8 mia

"Det er ikke for sjov, når man sidder søndag nat med hele ledelsen og er klar til at lukke hele butikken ned"

Børsen mener: Gazellerne viser vej for den offentlige sektor

Ejere af lejligheder må se langt efter nyt håndværkerfradrag

To milliardhandler kollapsede i sidste øjeblik: "For helvede de har ikke pengene"

Bitcoin har haft et eventyrligt 2017 - men hvad køber man, hvor køber man og kan det blive ved?

Hæver 200 mio: Vi vil sikre os noget at leve af resten af livet

Det holder investeringsøkonomen øje med